6.9 C
Randers
søndag, november 24, 2024

Debat: Venstre vil svigte Arne og hans kolleger

Læserbrev af Iben Sønderup, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Randers Sydkreds, Sjællandsgade 20, Randers

Det er forstemmende at høre den usolidariske mentalitet, der præger de blå partier. For mig er det en selvfølge, at vi i Danmark stræber efter at være der for dem, der har de sværeste vilkår. Det er dét, der karakteriserer et velfærdssamfund.

Det nyeste ‘hit’ fra Folketingets talerstol er, at Venstre vil afskaffe Arne-pensionen, hvis de får magt til det. Pengene ligger nemlig bedre hos bankerne, siger de.

Venstres manglende forståelse for mennesker, der har haft mange års hårdt arbejde, bliver så tydelig at se. For det borgerlige liberale parti er Arne-pensionen blot en finansiel overførsel af ”andre folks penge”.

Lad mig minde om, at de mennesker, der har ret til Arne-pension har arbejdet og betalt deres skat i 40 år. Så det er ikke for ”andre folks penge”, de går på pension – det er for deres egne penge! 

Arne-pensionen er en særdeles relevant håndsrækning til dem af os, der har haft de største arbejdsmæssige byrder.  Det gælder bl.a. for de 482 randrusianere, der har søgt Arne-pension. 

En ret, vi fremover skal slås for, og desværre ikke kan tage for givet.

Men Venstres udtalelser viser blot endnu engang, hvor vigtigt det er, at vi værner om fællesskabet og om de fælles løsninger.

Relaterede artikler

Nyeste artikler