-10 C
Randers
fredag, november 22, 2024

Daniel Madie modtager Ridderkorset

I dag den 13. juni fik byrådsmedlem Daniel Madié overrakt Ridderkorset og bliver dermed Ridder af Dannebrogsordenen for 16 års tjeneste i byrådet.

Overrækkelsen af Ridderkorset skete i forbindelse med starten på byrådsmødet kl. 16, hvor der blev serveret champagne og kransekage.

Baggrunden for, at Daniel Madié modtager Ridderkorset er, at han 1. januar 2022 har været medlem af byrådet i 16 år.

»Det er for mig en stor ære. Jeg er stolt og glad for at have modtaget anerkendelsen, som skyldes at både vælgere og min partiforening har støttet op om mig og dermed også er en stor del af, at jeg nu står med Ridderkorset,« siger Daniel Madié.

»Ridderkorset er et udtryk for en lang og vedholdende indsats i demokratiets tjeneste. Stort tillykke med Ridderkorset til Daniel,« siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Med Ridderkorset følger også, at Daniel Madié skal sige tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe for Ridderkorset. Og det afventer Daniel Madié en dato for.

Fakta om Daniel Madié

Født i april 1972 og konservativt medlem af kommunalbestyrelsen fra 2006-2021 – i 2006 i Sammenlægningsudvalget for den sammenlagte Randers Kommune, og fra 2007 i Randers Kommune. Daniel Madié er genvalgt til byrådet fra januar 2022.

Daniel Madié har også været formand for Havnebestyrelsen fra den 5. januar 2017 til den 31. december 2021. Han er fra den 1. januar 2022 igen udpeget som formand for Havnebestyrelsen.

Relaterede artikler

Nyeste artikler