5.2 C
Randers
søndag, december 22, 2024

Oust Mølle Rock: 5000 elever rockede på sommerferie

Det var 5000 feststemte skoleelever i 0.-5. klasse, der rockede sommerferien ind til Oust Mølle Rock i Oust Mølleskolens smukke park torsdag formiddag. 180 frivillige, forældre og ansatte var med til at skabe en festlig afslutning for eleverne i Randers Kommune på skoleårets næstsidste dag.

Det er i år 30 år siden, Oust Mølleskolen inviterede til rockfestival for første gang. Siden 1992 har Oust Mølle Rock sendt elever på sommerferie hvert eneste år med undtagelse af de to seneste coronaår. Scenen på rockfestivalen er åben for skolernes musiktalenter og hvert år inviteres en kendt kunstner til at optræde. I år var det bandet ADHD, der spillede i skolens park, som i dagens anledning var fyldt med boder, hoppeborge og en enkelt brandbil.

»Det er fedt at være tilbage og feste i parken efter 2 års coronapause. Der skal lyde en stor tak til frivillige, forældre, skolens personale og ikke mindst eleverne på skolen, som sammen har skabt den her fest for kommunens børn,« siger Charlotte Rosenberg Simonsen, der er skoleleder på Oust Mølleskolen.

Klavs Sprechelsen er pædagog på Oust Mølleskolen og har været med til at arrangere Oust Mølle Rock i mange år

Stor indsats fra mange frivillige

Oust Mølle Rock kræver en stor koordineret indsats, og det er personalet på Oust Mølleskolen, der allerede i august begynder planlægningen af festivalen til skoleårets afslutning.

Vi er også stolte over at give eleverne en mindeværdig dag, som de kan gå på sommerferie med og se tilbage på

Klavs Sprechelsen

»Vi er glade for at kunne give lærerne fra de andre skoler en dag, hvor alt er planlagt, og hvor de kan hygge sig med hinanden og eleverne. Vi er også stolte over at give eleverne en mindeværdig dag, som de kan gå på sommerferie med og se tilbage på,« siger Klavs Sprechelsen, der er pædagog på Oust Mølleskolen.

Frivillig igen og igen

Det er ikke kun eleverne, der får gode oplevelser til Oust Mølle Rock. Flere af de frivillige har været med i mange år. Ole Knutsson er en af dem, der har været frivillig på rockfestivalen i over 20 år, fordi han gerne vil give noget tilbage til skolen, hvor hans børn, som i dag er voksne, gik. Udover at være elektriker og derfor naturligt hjælper til med el-opgaver, så er han frivillig brandmand og har sammen med de andre frivillige brandmænd en brandbil med, som eleverne kan se:

Jeg er helt høj, sådan en dag som i dag. Det er fantastisk at se alle de glade børn.«

Ole Knutsson

»Selvom det koster en fridag, så gør jeg det gerne. Jeg hjælper for skolens skyld, og fordi jeg ikke kan lade være. Jeg vil faktisk blive skuffet, hvis ikke jeg bliver spurgt, om jeg vil give en hånd med næste år,« siger Ole Knutsson, der bor i Assentoft og er frivillig på Oust Mølle Rock:

»Jeg er helt høj, sådan en dag som i dag. Det er fantastisk at se alle de glade børn.«

Ole Knutsson bor i Assentoft, er elektriker og har været frivillig til Oust Mølle Rock i over 20 år

Relaterede artikler

Nyeste artikler