4.7 C
Randers
mandag, december 23, 2024

Ældre kvinde snydt af falsk nabo

Tirsdag ved 12.30-tiden fik en 92-årig kvinde besøg på sin bopæl på Godthåbsvej i Randers SØ. Gæsten var en kvinde, der oplyste til den 92-årige, at hun var hendes kommende nabo, og at hun gerne ville hilse på.

Den 92-årige kvinde inviterede kvinden indenfor, og de satte sig ud i køkkenet, hvor kvinden tog en noget chokolade frem fra sin taske og tilbød nogen til den ældre kvinde. Efter de havde talt sammen i noget tid, rejste kvinden sig op og sagde, at det var tid til at komme hjem.

Efter de havde sagt farvel til hinanden, bemærkede den 92-årige kvinde, at flere skuffer stod åbne, at flere hylder var rodet igennem i stuen og i soveværelset, og at der var stjålet smykker og kontanter.

Den ældre kvinde er helt sikker på, at hun havde kontakt med kvinden hele tiden, hvorfor hun formoder, at der har været en tredje person i huset, mens de to kvinder talte sammen i køkkenet.

Kvinden beskrives som:

● Udenlandsk af udseende
● 25-30 år gammel
● 165-175 cm høj
● Almindelig af kropsbygning
● Lys i huden
● Lyst, mellemlangt hår
● Talte dansk med accent

Mere politistof fra Randers

Tirsdag kl. 15.07 bemærkede en patrulje en mand, der kom kørende på et el-løbehjul på Nørrebrogade i Randers. Da manden ikke havde den lovpligtige hjelm på, kørte betjentene op til ham og aktiverede kortvarigt horn og lygter for at gøre ham opmærksom på, at han skulle standse.

Det fik dog manden til at accelerere og køre væk fra politiet mod Violvej, hvor han smed løbehjulet fra sig midt på gaden og fortsatte til fods gennem en åbenstående garage. En betjent satte efter ham til fods, og jagten fortsatte gennem tre villahaver og ud på Solsikkevej, hvor manden smed en lille pose fra sig, umiddelbart inden han blev indhentet og anholdt.

Den 23-årige mand erkendte dog, at posen var hans, og at den indeholdt amfetamin. Han blev derfor både sigtet for narkobesiddelse, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at have kørt på el-løbehjul uden at have anvendt cykelhjelm.

Den 23-årige mand erkendte dog, at posen var hans, og at den indeholdt amfetamin. Han blev derfor både sigtet for narkobesiddelse, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at have kørt på el-løbehjul uden at have anvendt cykelhjelm.

Han oplyste, at løbehjulet var et, han havde taget fra en kammerat, men at han ikke vidste, hvem det tilhørte. Betjentene tog det derfor med på stationen til nærmere undersøgelse.

Efterfølgende besøgte betjentene den 23-åriges bopæl i Randers NØ for at undersøge, om der også her befandt sig narkotika. I lejligheden fandt betjentene en mindre mængde hash i et køkkenskab, hvilket gav den 23-årige endnu en sigtelse for besiddelse af narkotika.

Aggressiv mand skabte utryghed i Randers

Tirsdag kl. 14.37 fik Østjyllands Politi anmeldelser om, at en mand gik rundt på Dytmærsken i Randers og råbte efter folk på gaden og skubbede til ældre mennesker. Da politiet ankom til stedet, var manden gået derfra, og betjentene kørte derfor lidt rundt i området for at kigge efter ham.

Da patruljen kom forbi Hospitalsgade, blev de kontaktet af en kvinde, der oplyste, at en mand gik rundt og truede tilfældige mennesker. Betjentene spottede manden i krydset ved Kirkegade og kunne se, at han var tydeligt ophidset.

Betjentene tog kontakt til den 31-årige mand, der nu rettede sin vrede mod betjentene, som han råbte adskillige skældsord efter. Den 31-årige blev derfor anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden og for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Relaterede artikler

Nyeste artikler