Læserbrev af Rebecca Marie Johansson, folketingskandidat for Radikale Venstre
I sidste uge udlagde Radikale Venstre, sin 2030 plan. En plan der har fokus på de 3 store udfordringer vi står over for de næste mange år – Klimakrisen, trivselskrisen og velfærdskrisen. Det kræver at vi får lagt en plan, som både er fornuftig men også ambitiøs. Det skal være en plan, hvor røde og blå partier kan stå sammen, og se bort fra de blokkampe der oftest udspiller sig.
I de seneste år har vi set mange lappeløsninger indenfor vores velfærdsområder. En coronacheck til vores sundhedspersonale, lidt ekstra penge til erhvervsuddannelser osv. Det er desværre bare ikke noget der rykker på den lange bane. Hvis vi skal sørge for at sygeplejerskerne ikke skal løbe rundt, at vores pædagoger ikke skal prioritere deres nærvær, og at plejehjemmene ikke skal basere deres vagtplaner på ufaglært personale, så er vi nødt til at styrke områderne markant.
23.000 nye ansatte inden for velfærdsområderne, vil give den ro der skal til. Roen i at vide at man har kollegaer tæt på, som er med til at løse dagens opgaver, at man ikke skal frygte endnu en dag med underbemanding, og at man ikke skal være nervøs for at aflevere sit barn i vuggestuen, til endnu et presset morgenrush.
Men hvordan får vi så de 23.000 nyuddannede? Det er altid der man lander, for vi kan vel alle sammen blive enige om at der mangler hænder.
Hvis vi begynder helt fra bunden, så vil et løft til folkeskolen, ungdoms- og videreuddannelser skabe vækst i sig selv. Hvis vi får flere ledige unge mennesker, som f.eks kæmper med mistrivsel i gang, så har vi allerede mulighed for at få besat flere ledige studiepladser, som f.eks kan være på pædagoguddannelserne i småbyerne. Hvis vi sørger for at få gjort vores merituddannelser lettere tilgængelige, så de ufaglærte som har været længe i branchen, kan blive hurtigere og nemmere uddannet på baggrund af den store ekspertise de allerede har fået. På den måde får vi hjulpet unge som måske sidder fast efter nogle hårde år i folkeskolen, i gang med at få den uddannelse de drømmer om. Men det sker kun ved, at vi giver vores uddannelser mulighed for at have et ekstra fokus på de elever, som måske har det ekstra svært.
Men vi skal heller ikke glemme den private sektor i det her. Virksomheder skriger på arbejdskraft, og det er ikke muligt at få besat mange stillinger i dag. Derfor bliver vi nødt til at åbne op for international arbejdskraft, så vi stadig kan holde hjulene i gang i vores private sektor. Det der holder Danmark i gang, er et sundt velfærdssystem og et godt erhvervsliv. Det kan ikke skilles ad.
Hvis dette lykkes, så står vi med et samlet løft i beskæftigelsen på 88.000 mennesker. Det kæmpe løft, skaber et større økonomisk råderum, som giver os mange muligheder. Økonomi til at sikre den grønne omstilling, mere ambitiøst end vi gør i dag, og samtidig vedligeholde den velfærd, som skal sikre vores forældre, os selv, vores børn og børnebørns fremtid.
Læs mere her: Sammen om et stærkere Danmark
