Du kan spare på strømmen, ganske gratis, ved at følge disse råd:
● Sluk for apparater, som står på standby
Mellem 10 og 15 procent af en husstands elforbrug bruges på standbyfunktionen.
Skift til el-apparater med lavt standby-forbrug
Du kan købe elektronisk udstyr, som bruger minimale mængder strøm til standbyfunktionen. De er mærket med Energy Star-mærkningen.
Sluk helt for alle de elapparater, du ikke bruger. En familie bruger i gennemsnit 400 kWh om året alene på standby. Det svarer til cirka 860 kr. på elregningen.
● Brug mindre vand, når du skal koge
Når du koger ris, kartofler eller grøntsager, så skal vandet kun lige præcis dække indholdet. Når du har hældt for meget op, bruger du mere energi og dermed flere penge på at koge det ekstra vand. En god idé er også at sætte låg på gryden. På den måde kan du spare tid og strøm.
● Sæt køleskabet og fryseren på rette temperatur
De fleste køleskabe er for kolde. 5 grader er faktisk nok til at holde dine madvarer friske. For hver grad, du sænker temperaturen under det, stiger køleskabets elforbrug med 5 procent. Det samme gælder din fryser. Minus 18 grader er rigeligt til at fryse madvarer ned. Elforbruget stiger med 5 procent per grad under 18 grader. Derudover er det en god idé at holde dørene til både køleskabet og fryseren åbne i så kort tid som muligt for at undgå, at varmen slipper ind.
● Udnyt oven-varmen
Undgå at forvarme ovnen, hvis det ikke er nødvendigt. Fyld den op med flere retter på én gang, hvis der er plads. Du kan f.eks. sagtens stege og bage samtidig, uden retterne tager smag af hinanden.
● Brug strøm på rigtige tidspunkt
Elpriser kan være meget forskellige. Hvis du har en el-aftale med variabel pris, kan der være mange penge at spare på strømregningen. Den variable pris er baseret på, hvor belastet elnettet er. kWh-prisen er oftest højest mellem klokken 17 og 20, og vil oftest være lavere midt på dagen eller om natten. Overvej derfor, hvornår du eventuelt kan sætte opvaskemaskinen over.
● Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, og vask tøjet ved en lavere temperatur, gerne 15-30 grader.
● Undgå at bruge tørretumbler, hvis du har mulighed for at tørre tøjet udenfor.
● Afrim fryseren.
En tommelfingerregel siger, at en fryser bruger ca. 20 procent mere energi, når der er 2 mm rim i den.
● Sluk for håndklædetørreren.
● Drop el-terrassevarmere – tag et tæppe på i stedet.
● Læg låg på gryderne når du laver mad, og brug mindre vand, når du koger æg, kartofler m.m. Hvis du koger kartofler i 1-2 dl vand i stedet for at fylde gryden op, reducerer du elforbruget med 30 procent. Det kan også betale sig at have de rigtige gryder til det rigtige komfur. Bunden på gryder og pander skal være plane for at udnytte varmen optimalt
● Hvis du forvarmer en ovn i forbindelse med bagværk eller madretter, kan du overveje muligheden for at lave flere retter, mens ovnen alligevel er varm.
● Sluk for lyset, når du ikke bruger det, og brug LED-pærer i alle lamper.
Hver gang du skifter en pære ud med en LED-pære, sparer du mange kroner om året i strøm.
LED-pærer bruger meget lidt strøm og findes i mange forskellige udgaver, og der kommer stadig hele tiden nye produkter på markedet.
Vi bruger ikke for så penge på belysning i løbet af året, men kombineret med alle de andre apparater, vi har i hjemmet, kan det siges, at mange bække små gør en stor å.
Forsøg derfor at gøre det til en vane at slukke for lyset, når du forlader et rum.
Du kan få bedre søvn, hvis det er mørkt en time før du går i seng. Dette gælder især for blåt lys fra for eksempel tv og mobil, som hjernen kan opleve som dagslys. Sluk for tv’et, så sparer du strøm og får bedre søvn med en bog inden sengetid.
Hvis du udskifter halogenpærerne derhjemme med nye LED-pærer, kan du spare en masse penge. De er dyrere, men de holder 20 gange så længe.
En LED-pære på 6 watt koster kun omkring 15 kroner om året i modsætning til en halogenpære på 40 watt, som kan koste omkring 66 kroner om året.
● Udnyt dagslyset.
Flyt arbejds-, læse- og legepladser hen til vinduet.
● De fleste husholdninger kan spare 15-20 procent på elforbruget til lys, uden at det går ud over kvaliteten.
Skift gamle husholdningsapparater ud
En stor del af de husholdningsapparater, man kan købe, skal være energimærkede. Det vil sige, at de skal vejlede forbrugeren om produktets energiforbrug.
Husk at lægge mærke til energimærkningerne. A+++ står for det laveste energiforbrug, hvorimod G står for det højeste.
Vælg computere og computerskærme med Energy Star-mærkningen. Det kan betale sig at vælge en bærbar computer, da disse anvender ca. halvdelen af den strøm, som de stationære anvender.
Du skal være opmærksom på, at en del hvidevarer har et standby-forbrug, som ikke regnes med i energimærkningen. Derfor kan du spare yderligere på strømmen ved at vælge et apparat med et lavt standby-forbrug.
Der kan være gode grunde til at skifte det gamle køleskab ud med et nyt med energimærket A og i den rigtige størrelse, der passer til behovet.
Det er ikke usædvanligt, at man kan spare 200-300 kr. om året ved at udskifte et apparat med et af de dårligste energimærker til et med energimærke A – og noget mere, når elprisen er høj som i 2022.
Er du i tvivl, hvad elforbruget for dine hårde hvidevarer er, skal du undersøge det først. Har du et velfungerende køleskab, så sparer du hverken penge eller energi nok til, at det giver mening at skifte. Vent i stedet med at skifte, til dine hårde hvidevarer ikke fungerer længere.
Prisen på strøm ændrer sig time for time og varierer også i løbet af året.
I 2021 kostede en kWh i gennemsnit 2,29 kr. I 2022, hvor elpriserne er steget meget, bliver den gennemsnitlige kWh-pris langt højere.
Også vejrforholdene har betydning for prisen. I Sverige og Norge produceres el ved hjælp af vandkraft og store mængder vand og sne kan derfor resultere i faldende elpriser. Også internationale kriser, som krigen i Ukraine, kan have indflydelse på elprisen.
Når du kigger på de faktisk strømpriser og din elregning, vil måske undre dig over, at din regning er så stor. Kigger du på udspecificeringen, vil du se, at en stor bid af beløbet på strømregning stammer fra afgifter, staten opkræver.
Det gælder f.eks. el-afgift, tillægsafgift, el-distributionsafgift, el-sparebidrag og energiafgift, der alle udregnes som en pris pr. kWh. Foruden de statslige afgifter opkræver de fleste strømleverandører desuden en række afgifter for administration, distribution og andet.
Der findes forskellig apps som er behjælpelige med at finde det rigtige tidspunkt, hvor strømmen er billigst.
De mest populære apps er:
Min strøm
Elberegner
Elpriser
Watts
‘Min strøm’, ‘Elpriser’,’Andel Energi’ og ‘Watts’
