7.4 C
Randers
torsdag, december 26, 2024

Det var i orden, da en flok tyre ville bedække en ko

Det er konklusionen i et svar, som fødevareminister Rasmus Prehn har givet i et svar til Folketinget.

Molslaboratoriets omstridte rewildingsprojekt kom for alvor i offentlighedens søgelys den 3. august i år, da seks tyre besprang de to brunstige køer så flere dyreaktivister og politikere mente, at dyrevelfærdsloven var blevet brudt.

Fotograf Per Øxenholt bragte en række voldsomme fotos og videoer fra Molslaboratoriet, som bl.a. viste, at to brunstige køer over flere dage var udsat for gentagne parringsforsøg fra seks tyre.

Episoden resulterede i, at den ene ko sad fast i et mudderhul, mens den anden flygtede fra tyrene, og sin egen kalv i flere timer.

Molslaboratoriet skred ind ved at hive den ene ko op af mudderhuller, skille dyrene ad og eftersøge den forsvundne ko som blev fundet i god behold. Dagen efter aflivede de fire ud af de seks tyre.

Link til svaret fra fødevareminister Rasmus Prehn

Udover det skriftlige svar, skal miljøministeren og fødevareministeren i samråd om dyrevelfærd i forbindelse med Molslaboratoriets indhegning af kreaturer. Det sker den den 14. september.

Dyrlæge: Tyrene skulle have været begrænset i antal

»Det er for dårligt af Molslaboratoriet, at de først handler efter henvendelser og indblanding fra politiet. De seks tyre til fire køer skulle for længst have været begrænset i antal og fjernet fra arealet,« siger dyrlæge Lene Kattrup.

Vi har i flere vintre set, at det går galt med rewilding. I Danmark har vi nordligt tempereret klima med meget begrænset græsvækst om vinteren, og derfor mener jeg ikke, at man kan undlade at fodre udegående kvæg og heste en hel vinter igennem, uden at de vil sulte

Dyrlæge Lene Kattrup

»Jeg mener, at det er ulovligt i henhold til paragraf 2 og 3 i dyrevelfærdsloven, at en lille kvie bliver jaget rundt i timevis af så mange brunstige tyre og konstant forsøger at flygte og sandsynligvis segner eller løber sig til døde uden indgriben. Køerne har utvivlsomt været udsat for voldsom angst og lidelse,« mener hun.

»Vi har i flere vintre set, at det går galt med rewilding. I Danmark har vi nordligt tempereret klima med meget begrænset græsvækst om vinteren, og derfor mener jeg ikke, at man kan undlade at fodre udegående kvæg og heste en helt vinter igennem, uden at de vil sulte. Kvægene sulter ofte før hestene, pointerer Lene Kattrup.  

Direktør for Naturhistorisk Museum i Aarhus, der ejer Molslaboratoriet, Bo Skaarup, mener ikke, der er sket brud på dyrevelfærdsloven. Til DR siger han:

»Sådan en brunstsituation opstår jo på alle tider af døgnet, også udenfor tilsynstidspunktet. Og hvis vi ser signaler i den her retning, så vil vi gribe ind, og det vil vi selvfølgelig i fremtiden gøre tidligere,« forklarer han, og afviser dermed beskyldningerne om, at der skulle være sket overtrædelser af dyreværnsloven.

Samtidig oplyser han, at Molslaboratoriet har fået en læring, som bliver taget med i den fremtidige praksis.

Tavse politikere

Efter den opsigtsvækkende sag har News Netavis forsøgt at få en debat i gang mellem de folketingspolitikere, som hhv. har stemt for og imod rewilding.

Det lokale medlem Folketinget Michael Aastrup Jensen (V) er én af de politikere, som har været en af de største kritikere af projektet. Han indvilgede i at møde et af de folketingsmedlemmer, som har stemt for til en debat enten ved Molslaboratoriet eller Mols Bjerge.

News Netavis afsendte derfor en mail til alle de medlemmer af Folketinget, som aktivt stemte ja, samt til alle partiers dyrevelfærdsordfører.

Mailen indeholdt fotos, som viser nogle af de dyreværnsmæssige konsekvenser af rewilding.

Det var 54 mails, som blev sendt af sted. I mailen blev det understreget, at man selv kunne vælge en dato og tidspunkt.

Meget bemærkelsesværdigt har der ikke været én eneste af de 54 folketingsmedlemmer, som har kunnet, eller ønsket at medvirke til trods for, de selv kunne vælge tidspunktet.

Torsten Gejl (ALT) og Mona Juul (KF) takkede for muligheden for at deltage, men vil gerne springe over. Rasmus Helveg Petersen (RV) ønsker ikke at deltage, fordi han ikke er ordfører på området. Rasmus Nordqvist (SF) ville gerne deltage telefonisk, men efter at blive præsenteret for nogle forfærdelige billeder (kan ses nederst i artiklen), var det ikke længere muligt at træffe ham.

Det har derfor indtil videre været umuligt at få et modspil til Michael Aastrup Jensen. Derfor har vi ringet til det østjyske folketingsmedlem for at få en kommentar. Interviewet kan høres herunder.

Telefoninterview med folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V)

ADVARSEL!

Nederst i artiklen er der stærke billeder fra et rewildingsprojekt i Vejle Kommune

ADVARSEL: Hvis du vil se de grusomme billeder, skal du scrolle ned.

Ifølge dyreaktivist Dorthe Brauner Jensen stammer disse billeder fra et Rewildingsprojekt i samarbejde med Vejle Kommune. Foto: Dorthe Brauner Jensen
Ifølge dyreaktivist Dorthe Brauner Jensen stammer disse billeder fra et Rewildingsprojekt i samarbejde med Vejle Kommune. Foto: Dorthe Brauner Jensen

Relaterede artikler

Nyeste artikler