-0.8 C
Randers
lørdag, november 23, 2024

Indvielse af landmark på Nordre Fælled

Jennumparkens fritidshjem m. børnekor, Bysekretariatet og Randers Bibliotek samarbejder om »Al Verdens Kunst« i Nordbyen.

Et kunst- og kulturprojekt med baggrund i FN’s Verdensmål, som er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det første landmark ”Insekthoteller m/navneplader” skal indvies fredag den 15. oktober, og borgmester, Torben Hansen kommer og klipper snoren.

Nørrevangsskolen og institutionerne omkring, Fritidshjemmet Glentevej, KFUM’s institutioner, Solgården og Jennumparkens fritidshjem gennemfører denne aktivitet med deres fælles børn.

På Nordre Fællesdag i 2020 plantede børnene ”Nordbybørnenes Verdensskov”. Senere i 2021

På Nordre Fællesdag i 2021 lavede børnene insekthoteller med tilhørende navneplader i træ, hvor de brændte deres navne i.

Børnehaverne i området er også en del af nordbysamarbejdet
Derfor deltager Børnehuset Jennumparken, Glentevejens børnehave, KFUM’s børnehave og Børnehuset Lervangen også i indvielsen af dette landmark.

Som en del af skolernes motionsdag skal børnene fra Nørrevangsskolens 0.-5. klasse bevæge sig ud på Nordre Fælled, hvor de skal mødes med børnehavebørnene ved Nordbybørnenes Verdensskov.

Jennumparkens Børnekor, som er en del af denne børnegruppe, skal støtte og bidrage med sang ved denne begivenhed. Det bliver derfor lokale syngende insekter, der overbringer saksen, så borgmesteren kan klippe snoren.

Fritidshjemmet kreative kunstner, Lone Fisker Jensen, har fremtryllet de fineste kostumer, så man kommer til at opleve børnene som sommerfugle, bier, mariehøns, snegle og frøer.

STU-elever fra Strømmens medielinje optager sangene, som senere bliver brugt i forbindelse med de forskellige landmarks.

Ivan Guldager fra Miljø og teknik i Randers Kommune var behjælpelig med at plante verdensskoven i 2020.

Han har i 2021 også fremstillet insekthotellerne og træskiverne, som kommer fra fældede træer i og omkring Randers.

Dagens program:

● Velkomst ved Birgitte Kaas Sørensen
● Alle børn synger ”Verdensskovssangen”
● Borgmester Torben Hansen klipper snoren
● Birgitte Kaas Sørensen takker Ivan Guldager
● Børnehavebørnene synger ”Sur, sur , sur, lille bi omkring
● Børnekoret synger ”Mariehønen Evigglad” og ”Lille sommerfugl”
● Afslutningssang ”Bim, bam, busse

Indvielsen finder sted på Nordre Fælled fredag den 15. oktober kl. 10:00

Relaterede artikler

Nyeste artikler