3.1 C
Randers
søndag, november 24, 2024

Nyt tiltag er på vej for børn og unge med livsudfordringer

Det Sundhedsfaglige Børneteam i Randers ønsker at bidrage til området med et helt nyt fagligt tiltag.

Det Sundhedsfaglige Børneteam åbner derfor et dagbehandlingstilbud, som kaldes HUSET, og vil have åbent alle årets dage fra 7.30 – 19.00. Vi ser desværre en stigning i børn og unge der diagnosticeres med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Derfor er der behov for et andet tiltag, som supplement til de indsatser som det offentlige kan tilbyde, lyder det fra initiativtagerne.

Vi anser dette tiltag som værende et vigtigt supplement – både til familierne, men også til de kommunale rådgivere, som er tilknyttet familierne

Camilla Bach Sørensen

Huset vil få til huse på Mysundevej 10 i Randers, og åbner allerede på lørdag den 8. oktober. HUSET vil kunne rumme 10 unge ad gangen, og det er de kommunale myndigheder, der kan bevillige ophold til HUSET. De unge kan blive indskrevet fra hele landet, derfor er der ingen begrænsninger af det geografiske område.

Ydermere er der heller ikke krav til, hvorvidt den unge er tilknyttet andre behandlingssteder, da HUSET kan rumme et tværfagligt/tværsektorielt samarbejde.

»Vi anser dette tiltag som værende et vigtigt supplement – både til familierne, men også til de kommunale rådgivere, som er tilknyttet familierne,« siger sygeplejefaglig direktør, Camilla Bach Sørensen, og tilføjer:

»Familierne har oftest været på tabt arbejdsfortjeneste over en periode, og mange har behov for at komme tilbage til et arbejdsliv. Med dette tiltag, vil forældre kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet, samt opleve en markant aflastning, da deres barn kan være i HUSET i tidsrummet, 07:30-19:00 alle ugens dage.«

De der vælger HUSET, vælger også en helhedsorienteret indsats, der favner den unge og familien som helhed. HUSET rummer blandt andet, skoletilbud, gestalt terapi, kostvejledere, aktiviteter der kan aflede samt motivere – dermed arbejdes der tværfagligt rundt og med den unge vi anser disse som bærende elementer for den unge og dennes familie, oplyser HUSET i en pressemeddelelse.

»I vores tilgang til børn og unge med psykiske lidelser/udfordringer, tager vi udgangspunkt i vores særligt tilrettelagte SULT uddannelse, udarbejdet efter principperne fra SULT- Akademiets uddannelse. Vi tager afsæt i vores kerneværdier, som er høj faglig standard, familien i fokus, tryghed, kontinuitet og dialog« siger den daglige leder Rikke Feldborg Fisker.

Relaterede artikler

Nyeste artikler