-0.3 C
Randers
lørdag, november 23, 2024

Retten i Randers har travlt.

I dag er der ikke mindre end tre grundlovshør i Retten i Randers.

En 26-årig mand sigtes for besiddelse og salg af narkotika. Torsdag omkring kl. 20.30 foretog politiet en ransagning af mandens lejlighed i Randers SV på baggrund af et tip.

I lejligheden fandt betjentene en del dopingenheder og flere salgsposer med kokain samt nogle kontanter, som politiet mistænker stammer fra narkosalg. Desuden blev der fundet en digitalvægt med narkorester.

Ud over stofferne beslaglagde politiet også en peberspray, som lå i hjemmet.

Tre mænd sigtes for indbrud og tyveri
Østjyllands Politi fremstiller fredag kl.12.30 tre mænd på 26, 26 og 20 år. De sigtes for flere indbrud og tyveriforhold begået torsdag i Bjerringbro, Ulstrup og Randers.

Ifølge sigtelsen stjal de tre mænd en bil fra en p-kælder i Thorsgade i Randers C, hvorefter de kørte rundt for at begå forskellige former for tyveri.

Mændene stod ifølge sigtelsen bag et tyveri på en byggeplads i Bjerringbro kl. 9.55, hvor de stjal en del værktøj.

De sigtes desuden for kl. 10.44 at have forsøgt at stjæle en trailer i Vester Velling ved Ulstrup – det mislykkedes dog, da de blev opdaget af en borger.

Kl. 10.56 stjal de tre mænd ifølge sigtelsen noget værktøj og en benzindunk fra en garage i Vester Velling, og kl. 12.52 var de så på spil på Nørre Boulevard i Randers C.

Her stjal de flere værdigenstande, bl.a. et par bærbare computere, fra to kælder, som de var brudt ind i.

Politiet var efter tyveriforholdene i Ulstrup opmærksomme på den bil, som gerningsmændene kørte rundt i, og da den blev set holdende på en vej i Randers C, stillede flere patruljer sig klar i området.

Her opdagede politiet de tre mænd komme gående fra en kælderopgang på Nørre Boulevard med flere koster i hænderne. De blev herefter alle anholdt og sigtet.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere for at finde ud af, om mændene kan have stået bag flere forhold.

Udvist afghansk statsborger anholdt
Den 23-årig blev for nyligt udvist af Danmark med et forbud om at rejse ind i landet igen.

Alligevel dukkede han torsdag morgen omkring kl. 7.30 op på Randers Banegård. Her gik han beruset rundt på stedet og kom gentagne gange retur, selvom vagterne havde bortvist ham. 

Til sidst blev politiet tilkaldt. Manden afviste at fortælle, hvem han var og foregav ikke at kunne forstår dansk eller engelsk. 

På stationen blev hans fingertryk aflæst, og på den måde fandt politiet frem til den 23-åriges identitet. Han blev herefter sigtet for ulovligt opholdt og tilbageholdt på Udlændingeloven.

Den 23-årige er afghansk statsborger, men har p.t. opholdstilladelse i Sverige. Udlændingestyrelsen har resolveret, at han igen skal udvises af landet, og ved grundlovsforhøret, vil anklagemyndigheden anmode om, at han kan tilbageholdes, indtil udvisningen kan effektueres.

Relaterede artikler

Nyeste artikler