Læserbrev af Iben Sønderup, folketingskandidat (S) og medlem af SIND Randers og Gitte Færgemann, regionsrådsmedlem (S)
Det er velkendt, at psykiatrien i Danmark er under pres. Det skyldes bl.a. mangel på personale. Det går ud over de syge. Men det rammer også de pårørende.
“Som pårørende har man mange roller,” fortalte en mor til to psykisk syge børn. “Man er socialrådgiver, sygeplejerske, læge, lærer – udover at være mor.”
De pårørende er dem, der altid er der, når de sociale tilbud i kommunen holder lukket.
Vi har mødt et forældrepar, hvis datter var så syg, at hun var konstant selvmordstruet, skar sig selv eller gjorde skade på sig selv på andre måder.
Hustruer, kærester og børn til PTSD-ramte veteraner, der har fået psykiske skader i deres arbejde for verdens fred og sikkerhed.
Når man som pårørende selv står midt i kaos, er det vigtigt, at nogen rækker ud og griber en.
Mange pårørende bliver selv syge med stress, depression eller sekundær traumatisering. Hvis vi ikke bliver bedre til at passe på de pårørende, risikerer vi at skabe flere patienter.
Undersøgelser viser, at inddragelse af de pårørende kan forebygge nye indlæggelser af psykiatriske patienter. Det kan give mere livskvalitet og aflaste de psykiatriske tilbud.
Derfor skal vi blive meget bedre til at række ud til de pårørende. Vi har alt at vinde.
Når man som pårørende selv står midt i kaos, er det vigtigt, at nogen rækker ud og griber en.
I slutningen af september i år indgik en række af Folketingets partier en aftale om en plan for psykiatrien.
Planen løser ikke alt. Men den er et godt første skridt på vejen. Samtidig har Region Midtjylland sat ekstra fokus på psykiatrien og afsat ekstra 30 mio. kr. til området
Og nu bliver det vigtigt at holde skarpt fokus på psykiatrien i de kommende år. Sikre, at vi fortsat investerer i at forbedre forholdene for patienter og pårørende.
De pårørende er den store tavse gruppe, som løfter en vigtig opgave. Dem kan vi ikke undvære. Og vi skal forebygge, at de selv bliver patienter.
