6.9 C
Randers
søndag, november 24, 2024

Minkavlerne har krav på åbenhed i minksagen

Læserindlæg af Flemming Østergaard, Kandidat for KD til regionsvalget i Region Midt

Det har været ret så interessant at følge de få afhøringer i mink granskningskommission der har været indtil nu. Man får et sjældent indblik i embedsmandsapparatets gøren og laden ifm. minksagen herunder hvorvidt der var hjemmel til aflivning af alle mink eller ej.

Tilsyneladende var man i Fødevareministeriet bevidst om at aflivning af alle mink forudsatte (ny) hjemmel.

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen påstår at hun den 4.11.2020 på det famøse pressemøde hvor hun meddelte at alle mink skulle slås ned, ikke vidste at hjemlen manglede.

Man kan undre sig over, at da regeringen afholder møde i koordinationsudvalget den 3.11.2020 hvor deltagerne er Statsministeren (formand), Finansministeren, Udenrigsministeren, Justitsministeren og Skatteministeren, at der overhovedet ikke er nogle af de pågældende ministre som spørger ind til – hva´ er hjemmelen nu også på plads ? Er det her lovligt at træffe en så vidtgående beslutning om minkerhvervet. Hvor er lovgrundlaget osv.

Og man kan ligeledes undre sig højlydt over, at det ikke skulle være kommet nogle af de pågældende ministre for øre, at der vist er noget med det der hjemmel?

Og sidst men ikke mindst kan det undre én som har arbejdet med forvaltningsreglerne med notatpligt m.v., at der tilsyneladende ikke foreligger et notat/referat fra mødet i koordinationsudvalget fra den 3.11.2020? Kan det virkelig være rigtigt, at en regering

træffer en mundtlig beslutning i en så vidtrækkende sag? Et møde hvor der blev truffet en beslutning som ville få langtrækkende konsekvenser for minkerhverv i Danmark (også avlsmink blev slået ned).

Det er dybt bekymrende ikke mindst for eftertiden for hvor er der noget dokumentation for den trufne beslutning i så vigtig en sag?. Men måske flere afhøringer i kommissionen kan afdække mere herom. Der er vel ikke fejet noget ind under gulvtæppet?

Man kan kun højlydt undre sig over, at statsministeren, der har 20 års politisk erfaring fra folketinget, har flere års ministererfaring hvor hun har været beskæftigelsesminister og sågar også været justitsminister, at hun ikke sikre sig noget så elementært, som at sikre sig hjemmel til det en regering beslutter – det er dybt bekymrende og ret så skræmmende.

Relaterede artikler

Nyeste artikler