5.8 C
Randers
fredag, december 27, 2024

I dag bliver Randers Kommunes kulturpris uddelt

Overrækkelse af Randers Kulturpris 2022 uddeles på Laksetorvet i eftermiddag.

Hvert andet år uddeler Randers Kommune og Kulturelt Samvirke en pris til det lokale kulturliv. Kulturprisen kan gå til en person eller en institution, der med sit engagement fortjener at blive fremhævet og belønnet for sin indsats inden for de sidste to år.
 

Randers-borgerne har selv været med til at pege på prismodtageren. I løbet af en periode på godt to uger i november og december 2022 var det via kommunens hjemmeside muligt at nominere kandidater til prisen. Det havde 146 borgere valgt at gøre – det største antal nomineringer til prisen i flere år. Nu har priskomitéen vurderet alle forslagene og udpeget den endelige prismodtager.

De nominerede er:

● Operaen Randers, for at have skabt et nyt mødested med et overflødighedshorn for fællesskab og kultur.

● Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune, som har stået for genopstillingen af vandkunsten “Iguanbryderne” på Tinghuspladsen i Randers.

● Sofie Markussen, filminstruktør og -producer. Hun står blandt andet bag dokumentarfilmen ‘En dans for Livet’ om den randrusianske modstandskvinde Ebba Sørensen.

»Der har være rigtig mange gode forslag, og det har været en udfordring at vælge. Rundt om i kommunen er der mange ildsjæle, som brænder for kulturlivet. Komitéen har nu truffet sin beslutning, og jeg ser frem til, at vi kan overrække Kulturpris 2022,« siger formanden for kommunens Sundheds- Idræts- og Kulturudvalg, Louise Høeg.

Kulturprisen har 20 års jubilæum. Den blev indstiftet i 2002. Prismodtagerne har i gennem årene været meget forskellige. Tidligere er Café von Hatten, Station K i Langå, Randers Teaterforening og ReMida blevet hædret med prisen. Men også fremtrædende lokale kulturpersonligheder har modtaget prisen. Her kan for eksempel nævnes kunstkender, gallerist og cykelsmed Claus Ørsted og teaterskolen Kastali’as leder Lisbeth Nielsen, der også er freelance fortæller, skuespiller, underviser og instruktør. Men hvem modtager prisen for 2022?

Med Kulturprisen følger 10.000 kroner fra kommunens Sundheds- Idræts- og Kulturudvalg samt en gave fra Kulturelt Samvirke.

Relaterede artikler

Nyeste artikler