2 C
Randers
lørdag, november 23, 2024

Vi skal huske vores lokaler håndværkere

Læserbrev af Anker Boje, medlem af byrådet, Socialdemokratiet

Der bliver for tiden bygget rigtigt meget i Randers Kommune og byerne omkring Randers, det er jo dejligt. Og mange af dem som bygger er store firmaer – entreprenører som kommer udenbys fra og det er jo fantastisk, at de har kastet deres interesse på Randers og opland. Mange af disse store firmaer -entreprenørvirksomheder har som regel ikke adresse i Randers Kommune det vil også sige at mange af deres ansatte ikke bor i kommunen, samt de håndværkere som bruges til at udføre byggeriet de kører som regel fra byggeplads til byggeplads.

Så flere af vores håndværkere og håndværksmesteren som bor i lokalområdet må køre til Århus, Ålborg og andre større byer i Danmark for at finde arbejde.

Her for nyligt har vi behandlet en sag om nye almene boligprojekter i byerne omkring Randers – Assentoft, Over Hornbæk, Paderup (kollegie), Stevnstrup, Spentrup og Harridslev, sammenlagt 134 boliger. Sidst nævnte er boligerne i Harridslev, her var der 2 projekter at vælge imellem. Det valgte blev Rønneparken og ligger på kommunens jord, det andet projekt i Harridslev, ligger på Bækengen og er lokale investorer der står bag og som har arbejdet med dette siden 2017.

Det er her min bekymring kommer. Er vi ved, at glemme dem, der er med til at holde hånden under idrætsforeninger, forsamlingshuse og når der skal gives et tilskud til kunstprojekter o.s.v. Det er også mester, der har ansatte håndværkere der bor i nærområdet og det er også mester der har ansat murer, tømrer-, maler- og blikkenslagerlærlingen og er medvirkende til, at vi kan holde gang i vores erhvervsskoler o.s.v.

Jeg er for kort tid siden blevet kontaktet af en tømrermester fra den nordlige del af kommunen som gerne vil bygge 10 – 13 boliger i den samme by som han selv bor i, det er jo dejligt og tænker, at den her landsby er glad for, at der er en som vil investere i byen. Men som ”lille Tømrermester” har man ikke ansat Arkitekter eller ingeniører. Så vi som kommune skal være bedre til at samarbejde med alle, store som små. Bedre til, at de lokalplaner som danner grundlag for byggetilladelsen, indeholder alle de informationer som bygherre skal bruge, så man undgår, at en bygherre, selv skal ud og undersøge om der er flest huse med røde tage og røde mursten, eller om det er okay at bygge med gule sten, og sort tag.

Det er vigtigt, at vi prioriter, at få byggesager hurtigere igennem forvaltningen, ligeså vigtigt er det at byggerierne følges, så vi undgår sager som på Gyldenlundsvej i Assentoft, vi bør som kommune blive bedre til at rådgive, og bedre til at følge byggerier undervejs.

Mit budskab er som Poul Nyrup Rasmussen en gang sagde, ” Kan vi ikke godt gøre det lidt bedre”

Relaterede artikler

Nyeste artikler