3.5 C
Randers
lørdag, april 27, 2024

Åbent hus på alle folkeskoler i Randers Kommune

Randers Kommunes folkeskoler holder åbent hus for forældre til kommende skolebørn. Første åbent hus er på Hobrovejens Skole, der slår dørene op den 12. september, hvor de fortæller om, hvad de står for og kan tilbyde. Det samme gør de 18 andre folkeskoler i løbet af september og oktober. Det samme gør de 18 andre folkeskoler i løbet af september og oktober.

Det er en stor begivenhed for de fleste familier, når barnet fylder seks år og må begynde i skole. Mange begynder i skole på den lokale folkeskole, men er man som forældre i en overvejelsesfase eller bare nysgerrig på, hvad folkeskolen står for, så er der den kommende tid åbent hus og informationsmøder på alle Randers Kommunes folkeskoler.

»Det er vigtigt for mig, at vi viser, hvad vores folkeskoler kan. Det gælder både forældre, der allerede har besluttet at lade deres skolebarn begynde i den lokale folkeskole og dem, der stadig overvejer. Jeg ved, at alle skolerne tager godt imod nye forældre og børn, ligesom det er en god mulighed for at få skabt en god relation til skolen, allerede inden barnet begynder. Og folkeskolerne vil hellere end gerne svare på  spørgsmål,« siger Lise-Lotte Leervad Larsen, formand for skole- og uddannelsesudvalget i Randers Kommune.

De 19 folkeskoler i Randers Kommune inviterer indenfor til åbent hus og informationsmøder på forskellige datoer fra 12. september og frem mod skoleindskrivningen i november. På hjemmesiden .randers.dk/skolestart kan du få overblikket.

Vælg den skole I vil og besøg gerne flere

Når indskrivningen til skoleåret 2023/2024 begynder i løbet af efteråret, så er der frit valg mellem kommunens 19 folkeskoler, og det er muligt at deltage i alle de åbent hus-arrangementer og informationsmøder, man har lyst til.

»Jeg vil opfordre forældre med kommende skolebørn til at besøge den eller de folkeskoler, de overvejer. Vi har frit skolevalg i Randers Kommune, så uanset hvilken folkeskole man skriver barnet op til, så garanterer vi en plads,« siger Carsten Fredslund Andersen, skolechef i Randers Kommune.

Relaterede artikler

Nyeste artikler