18 C
Randers
lørdag, august 16, 2025

Anholdt da han ville tage pistol fra politibetjent

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 en 27-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers

Han er blandt andet sigtet for forsøg på besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder ved at have forsøgt at tage pistolen fra en betjent.

Mandag kl. 16.28 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand havde truet personalet i en kiosk på togstationen i Randers. Ifølge anmeldelsen havde manden forsøgt at stjæle en telefon, der lå bag kassen, og da personalet ville holde ham tilbage, tog han en kniv i kiosken og truede medarbejderne med den.

Han var stukket af, da politiet kom frem, men en patrulje fik øje på den 27-årige ved Gudenåen tæt på Randers Regnskov, hvor han sprang i vandet. Betjentene forsøgte både med redningskrans og båd at få manden op, men først efter lidt tid, svømmede han frivilligt ind til bredden.

Under anholdelsen gjorde den 27-årige kraftigt modstand og forsøgte to gange at tage pistolen fra en betjent. Det lykkedes dog ikke for ham.

Relaterede artikler

Nyeste artikler