De fire lister vil til byrådsmødet d. 13. juni foreslå at Randers Kommune undersøger Jobcenter Randers ved igennem en ekstern undersøgelse. Undersøgelsen vil omhandle bl.a. om borgere virksomheder samt sagsbehandlernes opfattelse af sagsbehandlingen samt den effekt det har på borgernes funktionsevne mm.
Vi ønsker at få afklaret om det er muligt at lave mere borgervenlig sagsbehandling, end det der var tilfældet i den triste sag om Rasmus Dalgaard der har pådraget sig PTSD efter 7 års forløb på jobcenteret, siger listerne i en pressemeddelelse.
Listerne er enige om at forholdene i Rasmus’ sag ikke må gentages. Vi ved desværre også at det ikke er et enkeltstående tilfælde. Der er desværre flere der oplever at blive syge eller mere syge end de var, i mødet med jobcenteret.
Sagen om Rasmus blev kendt, da han stod frem på TV2 og fortalte hvordan han har mistet livsviljen efter et syv år langt jobcenterforløb.
Bjarne Overmark (Beboerlisten) udtaler i den forbindelse:
»Ingen skal få PTSD under forløb hos Jobcenter Randers” Det er på baggrund af dette, at vi ønsker at kortlægge og identificere de problematikker der måtte være på Jobcenter Randers, således at alle borgere ved de trygt kan møde op på jobcenteret.«
Frida Valbjørn Christensen (Enhedslisten) siger:
»I Enhedslisten er vi glade for det undersøgelsekommisorium som denne gruppe af partier og lister er kommet frem til. Vi mener, at en undersøgelse er på sin plads ovenpå sagen om Rasmus. Rasmus er desværre ikke den eneste, der har haft et kritisabelt forløb. Enhedslisten håber, at undersøgelsen kan afdække problemerne, så vi nemmere kan finde de rette løsninger.«
Dertil tilføjer Pernille Heibøll (Velfærdslisten):
»Sagen om Rasmus er hjerteskærende, men desværre ikke unik. I Velfærdslisten har vi gennem årene mødt alt for mange borgere i samme situation som Rasmus. Der er naturligvis borgere, der har gode forløb i Jobcentret. Men der er altså en gruppe borgere, der mister arbejdsevne undervejs, fordi de presses alt, alt for hårdt, og afklaringen tager alt for lang tid. Det er uacceptabelt.«
»Vi skal sikre, at mennesker, der på grund af sygdom, en ulykke, handicap eller en helt fjerde grund skal have afklaret arbejdsevnen, får hjælp hurtigst muligt. Afklaringen skal ikke vare ét sekund længere end højst nødvendigt. Undersøgelsen skal munde ud i, at vi får nogle konkrete forslag og værktøjer til at skabe et mere borgervenligt jobcenter, så vi undgår sager som Rasmus’ i fremtiden,« afslutter Pernille Heibøll.
Erik Bo Andersen (ØSTBROEN) udtaler afslutningsvis:
»ØSTBROEN mener, at Randers Byråd skal træde i karakter og tage ansvar i forhold til de ulykkelige historier, som er fremme i pressen. Vi vil have undersøgt, om der er ting vi skal gøre anderledes for bedst muligt at sikre, at Jobcenter Randers kan levere de rigtige serviceydelser til vores borgere.«
Tak til Rasmus
Vi har kendt til sager som Rasmus’ i mange år og har behandlet dem i byrådet. Vi vil derfor gerne takke Rasmus Dalgaard samt hans familie, for deres enorme mod ved at stå frem i pressen. Rasmus’ sag har kastet nationalt fokus på et vigtigt område. Vi håber Rasmus har været med til at ingen nogensinde igen får PTSD eller lignende efter et forløb hos jobcenteret, skriver de fire lister i pressemeddelelsen.
Baggrund:
På baggrund at et stigende antal henvendelser fra borgere, og set i lyset af den meget triste sag vedrørende Rasmus Dalgaard der har pådraget sig PTSD, som følge af sit forløb på Jobcenter Randers, finder Beboerlisten, Østbroen, Enhedslisten og Velfærdslisten, at Randers Kommune er nødt til at undersøge forholdene på Jobcenter Randers.
Dette ønsker partier og listerne, da ingen mennesker skal pådrage sig sygdomme eller tilstande som følge af en et forløb på Jobcenteret. Forløb som alle mennesker i realiteten kan ende i.
Det er på baggrund af dette, at vi ønsker at kortlægge og identificere de problematikker der måtte være på Jobcenter Randers, således at alle borgere ved de trygt kan møde op på jobcenteret.
Sagen om Rasmus Dalgaard er rystende, og vi ved desværre også at den ikke er enestående. I Psykiatrifonden og Landsforeningen SINDs rapport fra 2019, så man at 68% af de sygemeldte på et jobcenter mente, at kontakten med jobcenteret belastede deres livskvalitet. Det er langt fra sådan vi ønsker det skal være.
Vi ønsker med denne undersøgelse at få kastet lys på, hvordan det står til med Jobcenter Randers på flere fronter. Forslaget lægger op til en bred undersøgelse af Jobcenteret.
Målet er at undersøge, om afklaringen af arbejdsevnen for borgere, der på grund af sygdom, ulykke, handicap, sociale forhold eller lign. kan have en nedsat arbejdsevne, kan ske på en hurtigere og for borgerne bedre måde, end det er tilfældet i dag, herunder at der i højere grad tages fornødne hensyn til borgerens helbredsmæssige forhold.
Undersøgelsen skal afdække:
1) om afklaringen af borgere, der kan have nedsat arbejdsevne, kan ske på en hurtigere og bedre måde, end det er tilfældet i dag, herunder om det er muligt at gøre det ved brug af færre virksomhedspraktikker, fx ved at tilrettelægge praktikkerne på en anden måde.
Der foretages en undersøgelse af et passende antal sager, hvor borgerens arbejdsevne afklares. Der bør ses på sager, hvor der har været mindste tre virksomhedspraktikker. Sagerne skal gennemgås fra borgerens første kontakt med Jobcentret, og til tilkendelse af varig forsørgelsesydelse sker.
2) i hvilket omfang der er videnskabelig evidens for, at de indsatser, som rehabiliteringsteamet i forbindelse med indstillingerne til ressourceforløb anbefaler, kan føre til en forbedring af arbejdsevnen.
Der foretages en undersøgelse af et passende antal sager.
3) på hvilken måde jobcentret, herunder rehabiliteringsteamet, inddrager sundhedsfaglige udtalelser og vurderinger i sin sagsbehandling, herunder om der iværksættes foranstaltninger i strid med sundhedspersoners udtalelser og vurderinger, således der er risiko for, at borgerens helbred forværres som følge heraf, og om det er muligt at sikre, at sagsbehandlingen, herunder afgørelser, i højere grad tager hensyn til og stemmer overens med sundhedsfaglige udtalelser og vurderinger.
Der skal foretages en gennemgang af et passende antal sager. For så vidt angår baggrunden herfor, henvises der til Rasmus Dalgaards sag.
4) i hvilket omfang Randers Kommune og kommunens rehabiliteringsteam kan udøve deres skøn på en mere borgervenlig måde, der i højere grad sikrer hurtig afklaring, og i hvilket omfang det er muligt for byrådet eller et af dets udvalg at vedtage retningslinjer eller hovedregler for skønsudøvelsen, der sikrer ovenstående.
Der foretages en undersøgelse af et passende tal sager, hvor der træffes afgørelse om ressourceforløb, men hvor kommunen måske ved en anden skønsudøvelse og samtidig inden for rammerne af gældende ret kunne have truffet afgørelse om enten førtidspension eller fleksjob.
5) i hvilket omfang byrådet eller et af dets udvalg kan bestemme, at forvaltningen skal forelægge principielle sager, hvor det er afvejningen af hensyn, der bestemmer, hvilken afgørelse der træffes, for byrådet eller et af dets udvalg til afgørelse, således den afgørelse, byrådet eller udvalget træffer, i medfør af lighedsgrundsætningen får karakter af en slags lokale principafgørelse.
6) om byrådet eller dets udvalg kan bestemme, hvordan lovgivningen skal fortolkes i tilfælde, hvor der er tvivl om fortolkningen af dele af beskæftigelseslovgivningen.
7) om samarbejdspartnere, fx faglige organisationer, erhvervsliv m.v., oplever, at afklaring af arbejdsevne sker tilstrækkeligt hurtigt.
Der skal foretages et passende antal kvalitative interviews.
8) hvilke hindringer, herunder bl.a. økonomiske, strukturelle og organisatoriske, herunder ledelsesmæssige forhold, der efter medarbejdernes vurdering er for en mere borgervenlig sagsbehandling, herunder hurtigere afklaring, mere borgervenlige afgørelser, m.v.
Der skal foretages et passende antal kvalitative interviews med medarbejdere.
9) i hvilket omfang oplever borgerne at blive anerkendt og et tillidsfuldt samarbejde med sagsbehandler og rehabiliteringsteam.
Der skal foretages et passende antal kvalitative interviews med borgere, der har eller har haft en langvarig tilknytning til jobcentret.
10) hvilke resultater de afsluttede ressourceforløb har ført til.
Samtlige afsluttede ressourceforløb gennemgås, og det oplyses, om borgeren kom i beskæftigelse, blev tilkendt førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb, kom på kontanthjælp mv.
Udvælgelse af sager, personer, organisationer m.v. skal ske randomiseret.
Undersøgelsens finansiering:
Undersøgelsen finansieres af en tillægsbevilling. De midler, der bruges på undersøgelsen, er således ikke midler, der ellers skulle være brugt på beskæftigelsesområdet.
Undersøgelsens organisatoriske forhold:
Der skal sikres størst mulig uafhængighed. Administrativt varetages forvaltningen af undersøgelsen derfor af kommunaldirektøren og borgerrådgiveren i forening. Kommunaldirektøren og borgerrådgiveren kan ikke foretage delegation. Al korrespondance, herunder også mundtlig korrespondance, med den eller de eksterne aktører, der skal foretage undersøgelsen, skal der gøres fyldestgørende notat om.
Politisk afrapporteres der til byrådet samt en politisk styregruppe, der skal bestå af 11 medlemmer, idet alle de partier og lister, der er repræsenteret i Randers Byråd, får ret til at udpege et medlem. Styregruppen kan ikke træffe beslutninger. Kun byrådet har kompetence til at træffe beslutninger om undersøgelsen. Undersøgelsens resulta
