Hver uge kommer Sarah Loftager Pottenger forbi Rosenvænget med sin 8 måneder gamle søn Theodor. Det er til stor glæde for både beboere, Theodor og hende selv.
»Det bringer smilet frem og vækker stærke minder fra barndommen hos de ældre, når jeg kommer forbi med Theodor. Jeg kan virkelig se, at de lyser op, og de fortæller, at de glæder sig til vores besøg,« siger Sarah Loftager Pottenger.
Livsbekræftende besøg
Sarah og Theodor er der i halvanden til to timer ad gangen, og det er de samme omtrent otte beboere, der hver gang ser frem til at hilse på dem. Typisk bliver Theodor placeret på et bord, som de ældre sidder rundt om, og så går snakken ellers om gamle dage og beboernes egne børn og børnebørn, mens de for eksempel aer ham, nulrer hans hænder eller sidder med ham.
»Det er en meget nærværende kontakt, vi har med beboerne. Theodor synes, at det er hyggeligt med opmærksomheden og omsorgen, og hans tilstedeværelse gør, at de får lyst til at dele minder og tale om gamle dage. Det er livsbekræftende at se de to generationer mødes,« siger Sarah Loftager Pottenger og fortsætter:
»Jeg tager derfra enormt glad og føler, at jeg har gjort en lille forskel. Det er en lille investering i mit liv for at give noget til andre. Jeg kommer også til at reflektere over livet, når vi er der. Jeg tænker, at det er sundt at blive mindet om, at vi her på lånt tid, og at det er vigtigt at få det bedste ud af den tid, som vi er her.«
Naturligt forhold til alderdommen
Sarah Loftager Pottenger er lige nu på barsel, og under sine mange gåture, gik hun forbi Rosenvænget. Hun havde hørt om, at andre kommuner havde besøgsbabyer. Derfor kontaktede hun plejehjemmet for at høre, om det var noget som de kunne være interesseret i. Det er indtil videre blevet til besøg de sidste fire måneder, og Sarah Loftager Pottenger forventer også, at besøgene i hvert fald bliver ved, indtil hendes barsel slutter, men måske også længere end det.
»Beboerne giver udtryk for, at de gerne vil blive ved med at følge Theodor og fastholde kontakten med ham. Nogle spørger også, om de må kalde sig hans oldeforældre. Så måske fortsætter vi også med at komme efter, at min barsel er slut, så bare ikke så ofte,« siger Sarah Loftager Pottenger og fortsætter:
»Jeg håber også, at det på sigt giver Theodor noget, at vi kommer på Rosenvænget. Måske kan det give ham et naturligt forhold til alderdommen og gøre, at han bliver god til at rumme ældre mennesker og andre personer, der har brug for hjælp og omsorg.«
