Læserbrev af Jakob Lausch Krogh, Hobrovej 33. 3. th. 8900 Randers C.
På et velbesøgt debatmøde om forsvarsforbeholdet mellem Malte Larsen fra Socialdemokratiet og Lave K Broch fra Folkebevægelsen mod EU i Helligåndshuset blev jeg meget provokeret af Malte Larsens tilgang.
Malte mødte op til debatmødet uden at have læst de to centrale dokumenter om den militære del af EU´s udenrigspolitik. Det er EU´s globale strategi fra 2016 og EU´s strategiske kompas, der blev vedtaget 21. marts i år. Malte begrundet dette med at han fokuseret på de store linjer – at vi skulle være med i fællesskabet og at vi skulle sende et signal om sammenhold i Europa. Dermed lage Malte sig på samme argumentation som Mette Frederiksen. “Det handler ikke om det konkrete. Det er en værdi”. Som hun meget konkret sagde det i 8 marts i en debat på TV2.
Når det handler om forsvars- og sikkerhedspolitik kan vi ikke tillade os at ignorere detaljerne. Det handler ultimativ om at sende soldater i krig med risiko for at dræbe eller blive dræbt.
Den militær del af EU´s udenrigspolitik er meget konkret
Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, forklarer hvad det handler om på Videnskab.dk. Vi skal af med forsvarsforbeholdet fordi amerikanerne kun vil “bidrage i det omfang, at det understøtter deres egen konkurrence med Rusland og Kina, så hvis det ikke er noget, der truer amerikanske interesser, må vi selv rode med det, der sker i Europas baghave” Med andre ord EU skal kunne agere militært selv, hvis USA´s støtte udebliver en dag.
I EU´s globale strategi fra 2016 præciseres det Peter Viggo Jakobsen kalder Europas baghave. Det er “samfund mod øst, der strækker sig ind i Centralasien, og mod syd ned til Centralafrika”.
EU´s interesse er ifølge EU´s globale strategi at udvikle det de kalder ”dybe og omfattende frihandelsområder”, der er en udvidelse af EU´s indre marked med fri bevægelighed for vare, services og kapital. Formålet med EU´s handelspolitik beskriver Udenrigsministeriet på deres hjemmeside som at skabe “optimale globale rammebetingelser for europæisk erhvervsliv, herunder for Danmark og vores virksomheder.” Derudover vil EU arbejde for at sikre de ”interne og eksterne elementer af sin energisikkerhed ved at styrke relationerne med pålidelige leverandør og transitlande.“
Den militære del af EU´s politik har samme mål som de europæiske kolonimagters politik i forrige århundrede – at give de europæiske virksomheder adgang til markeder, og sikre forsyningen af råstoffer til Europa. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet gør det mere sandsynligt at danske soldater kan blive sendt i krig for at beskytte franske interesser i tidligere franske kolonier. Den vigtigste grund til at jeg stemmer nej er derfor at jeg ikke ønsker at mine sønner skal dø i en moderne fransk kolonikrig!
Opbygning af EU militær
EU vil opbygge et militær der kan føre krige. Målsætning bliver konkretiseret i EU´s ”strategiske kompas”, der blev vedtaget 21. marts 2022. Her vil EU oprette en udrykningsstyrke på 5.000 mand, derudover opfordres medlemslandene til at “øge deres forsvarsudgifter i væsentlig grad”.
EU´s nye strategiske kompas er at udvikle militære midler og videreudvikle samarbejdet om opbygning af en europæisk forsvarsindustri og teknologi, i det der hedder Permanent Structured Cooperation (PESCO). I nærmeste fremtid vil beslutninger om at anvende militære magtmidler stadig være mellemstatslige. EU´s brug af militær magt vil derfor være begrænset pga. vetoretten. Men med samarbejdet i PESCO og en stående militær styrke, vil der blive skabt et pres for, at EU begynder at benytte militære magtmidler mere.
Når EU har en stående militær styrke, vil der være belejligt for nationale politikere at sende en allerede eksisterende EU-styrke, frem for kontingenter af soldater fra det enkelte lande, som først skal til at koordinerer indsatsen.
Når samarbejdet i PESCO udvikler sig vil der blive skabt en våbenindustri, der har interesser i at EU føre krige og opruster. Afskaffelsens af forsvarsforbeholdet er dermed første skridt imod EU som stormagt. Endnu en militær stormagt skaber ikke mere fred.
Jeg ønsker et stærkt internationalt samarbejde for fred og velstand, men deltagelse i den militær del af EU´s udenrigspolitik bidrager ikke til det. Det er den anden grund til at vi skal stemme Nej 1. juni.
