5.2 C
Randers
tirsdag, december 24, 2024

Biltræf i Randers gav trafikale problemer

Lørdag eftermiddag og aften var der i området omkring Randers Storcenter en større mængde køretøjer forsamlet.

Politiet skønner, at omkring 2.500 køretøjer og mange tusinde mennesker var samlet.

Det besværliggjorde trafikken til og fra Randers Storcenter, hvor mere end halvdelen af parkeringspladserne var fyldt op med køretøjer fra arrangementet. Politiet oplyser, at der også var flere kilometer kø på motorvejen. Biltræfet var arrangeret af gruppen ved navn ۚCars & Coffee.«

Men de var ikke alene. Østjyllands Politi havde også hørt om arrangementet og var til stede omkring Randers storcenter, hvilket resulterede i alt 73 sigtelser for forskellige lovovertrædelser.

● 15 x Manipulation af forureningsbekæmpende udstyr – herunder 13 køretøjer, der blev tilbageholdt/beslaglagt
● 15 x Lygteføring
● 10 x Støj, skærpet (manglende bagpotte)
● 9 x Fejl og mangler
● 1 x Konstruktiv ændret lille knallert
● 3 x Manglende afstand til forankørende
● 2 x Hastighed (1 til betinget og 1 til klip)
● 1 x Rødt lys
● 3 x Mobil
● 3 x Røg og støj
● 2 x Overhaling højre om
● 1 x Manglende trailerkørekort
● 1 x Restance forsikring ( ikke betalt i tide) 1 x Mangl. forsikring1 x Anvisning for færdsel
● 3 x Overhaling (klip)
● 1 x Kørsel i nødspor1 x Prøveplader
● 1 x Starter til streetrace

Det blev bl.a. til klip i kørekortet for en lang række bilister, mens en enkelt person endte op med en betinget frakendelse af selvsamme.

Samtidig blev en person anholdt natten til søndag for at have opildnet og påbegyndt et gaderæs for cirka 100 biler i et industriområde i Skejby. Efter besøget omkring Randers Storcenter kørte ca. 100 køretøjer til industriområdet i Skejby, hvor de etablerede streetrace.

Politiet fulgte med, og det lykkedes, at pågribe starteren til ræset, oplyser Østjyllands Politi

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto

Relaterede artikler

Nyeste artikler