7.4 C
Randers
søndag, december 29, 2024

Bombelignende genstand fundet i Randers: Borgere evakueret

OPDATERING KLOKKEN 11.00: EOD bomberydderne fik undersøgt genstanden, og det viste sig, at der var tale om et større batteri. Formentlig et cykelbatteri uden kappe, der ikke var farlig på nogen måde. Afspærringerne ophæves nu, og beboerne kan vende tilbage til bygningerne.

Der er fundet en genstand i Randers, der kan være en bombe

Politiet er i øjeblikket til stede i det centrale Randers, da der er fundet en bombelignende genstand. Det er et område omkring Lorentzgade i Randers C, der er afspærret.

Det oplyser pressemedarbejder ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen til Ekstra Bladet.

»Vi har lavet afspærringer i en radius af 100 meter og evakueret borgerne, der er i bygningerne,« siger han.

»Vi kan ikke se, hvad det er for en genstand. Men det er selve udseendet, der gør, at vi har tilkaldt EOD (ammonitionsrydningstjenesten, red.)«.

Politiet opfordrer borgere til at holde sig væk fra afspærringerne.

»Vi vurderer vi ikke på nuværende tidspunkt at situationen er farlig. Men vi vil være helt sikre på, at vi får det afviklet på den rigtige måde,« siger politiet.

»Alt foregår stille og roligt, og så længe folk holder sig til politiets anvisninger og bliver bag afspærringen, er der ingen grund til bekymring,« lyder det fra Østjyllands Politi på Twitter.

(Video) Bombelignende genstand fundet i Randers
(Video) Bombelignende genstand fundet i Randers

Relaterede artikler

Nyeste artikler