4.7 C
Randers
mandag, december 9, 2024

Borgere med hjernerystelse får bedre hjælp i Randers Kommune

Efter at Randers Kommune som den første kommune i Danmark og som en del af et toårigt projekt ansatte en hjernerystelseskoordinator i 2022, får borgerne nu langt bedre hjælp. Borgerne oplever bl.a. kortere, mere effektive og mere sammenhængende forløb, og måske vigtigst af alt, at de ikke længere står alene.

Iben Sønderup fra Randers, som selv fik en hjernerystelse, har længe kæmpet for at der etableres en egentlig behandlingstid for borgere, der rammes af langvarig hjernerystelse.

På foranledning af Iben Sønderup ansatte Randers Kommune en forløbskoordinator for borgere med hjernerystelse. En sag, som Sønderup rejste, mens hun sad i byrådet. Nu kan randrusianere med hjernerystelse få hjælp til at finde rundt i de tilbud, der eksisterer i Randers Kommune.

»Tidligere har det været svært, hvad man skulle stille op med den gruppe af borgere, fordi der ikke rigtig har været nogle tilbud til at hjælpe dem videre. Det var op til den enkelte sagsbehandler at finde hoved og hale i kommunens tilbud, og hvordan de kunne hjælpe den enkelte,« siger Vivian Smith, socialrådgiver i Jobcenter Randers.

Iben Sønderup er for at de positive effekter, det har haft på nuværende tidspunkt, at vi fik en et tilbud til hjernerystelsesramte i Randers Kommune.

»Det rører mig dybt at høre, hvordan forløbskoordinatorens tværfaglige arbejde betyder, at borgerne kan vende tilbage på arbejde og i uddannelse,« siger Iben Sønderup, som takker alle sine byrådskolleger for at stemme for hendes forslag om at ansætte en forløbskoordinator. 

Jeg har desuden erfaret, at ideen fra Randers om en hjernerystelseskoordinator nu breder sig til andre kommuner. Således har Aalborg

Aalborg og Aarhus kommuner har nu også ansat en hjernerystelseskoordinator. 

»Så måske ender det med, at mit – vores – pionerarbejde i Randers Kommune efterhånden får en effekt nationalt. Hvis dét så betyder, at mit arbejde dermed kommer til at gøre en forskel for så mange borgere, som der potentielt er tale om, så er jeg dybt taknemlig,« fastslår Iben Sønderup.

Den 3. januar 2018 faldt hun og fik en slem hjernerystelse, som det tog næsten fem måneder at komme over. Det var glat føre ude foran undervisningsstedet, hvor Iben Sønderup arbejder i Aarhus, og slog baghovedet direkte i jorden.

I Danmark rammes ca. 25.000 borgere om året af hjernerystelse, og af dem er det op mod 40 %, der får senfølger. For en del patienter bliver det en kronisk lidelse, som svækker livskvaliteten og efterlader mennesker uden for arbejdsmarkedet, og endda uden for samfundsfællesskabet, fordi senfølgerne bliver invaliderende i svær grad.

Der kan læse mere om hjernerystelse på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside

Læs også: Borgere med hjernerystelse får bedre hjælp

Relaterede artikler

Nyeste artikler