Netop nu er brandfolk fra Beredskab & Sikkerhed ved Østjyllands Brandvæsen i færd med at slukke en brand i et rækkehus på Hjortholmvej i Dronningborg.
Klokken 14:51 lød alarmen på, at der var en bygningsbrand. Da brandfolkene ankom, var der ild i taget, og i en tilstødende carport.
I garagen stod en veteranbil, som havde taget alvorligt skade.
Ingen mennesker er kommet til skade.
Brandårsagen er ukendt, oplyser operationschef Jesper Hansen fra Beredskab & Sikkerhed ved Østjyllands Brandvæsen.