4.1 C
Randers
mandag, december 23, 2024

Brand i stuehus i Blenstrup ved Randers (opdateret)

Netop nu er Beredskab & Sikkerhed tilstede ved en brand i Blenstrup ved Gjerlev i Randers Kommune.

Det er stuehuset på gården, som brænder, oplyser beredskabsinspektør Jørgen Hansen, som fortæller, at huset var overtændt, da brandmandskabet nåede frem.

Der er ligeledes kald assistance fra flere brandstationer, herunder fra Mariager og et køretøj fra stationen i Øster Tørslev.

Husets beboere er ikke hjemme, oplyser politi på stedet. Derfor kunne en tilkaldt ambulance hurtigt returnere fra stedet.

Artiklen opdateres løbende

NY OPDATERING, mandag 30. januar

Østjyllands Politi skriver i døgnrapporten:

Landejendom nedbrændt

Søndag eftermiddag kl. 14.41 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var brand i en landejendom i Blenstrup ved Gjerlev J. Ved politiets ankomst til stedet var stuehuset overtændt, og kort tid efter også helt nedbrændt. Det lykkedes brandfolkene at sikre, at ilden ikke bredte sig til ejendommens andre bygninger.  Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden, og ejerne er orienteret om episoden. Det har endnu ikke været muligt at fastslå brandårsagen.

Opdatering:

Stuehuset er totalt udbrændt, men branden er under kontrol. Dog bliver der en tankvogn natten over.

Video: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Indsendt billede

Relaterede artikler

Nyeste artikler