13.5 C
Randers
søndag, maj 11, 2025

Buschauffører nedlægger arbejdet

Arbejdsnedlæggelsen varer resten af dagen, skriver P4 Trafik

Buschauffører fra en garage i Randers har onsdag nedlagt arbejdet, hvilket får betydning for bustrafikken i Randers, Aarhus og Silkeborg resten af onsdagen.

Således er det kun cirka halvdelen af busserne fra dén garage, der kører i de tre byer.

Det skriver P4 Trafik på Twitter.

På Midttrafiks hjemmeside skriver de, at busserne på rute 118 og 223 med udkørsel fra Randers ikke kører grundet arbejdsnedlæggelse og fagligt møde. Busserne med udkørsel fra de to andre byer kører.

Kritik af ledelsen

Onsdag morgen skrev Aarhus Stiftstidende, at chaufførerne skulle samles til fagligt møde grundet utilfredshed med ledelsen på en række punkter.

»Efter længere tids dialog om overholdelse og fortolkning af overenskomstens mange punkter, har vi som chauffører behov for at afholde et fagligt møde. Det kommer desværre til at gå ud over vores kunder, men vi kan desværre ikke blive ved med at stå model til, hvordan ledelsen behandler os som mennesker,« skrev chaufførerne i en pressemeddelelse.

Kritikken handler blandt andet om, at ledelsen skulle have givet deres tillidskvinde en advarsel for manglende nyt arbejdstøj. Desuden er der sket ændringer i deres arbejdsforhold, så vagter nu tildeles med bare én dags varsel frem for 14 dage, skriver avisen.

Relaterede artikler

Nyeste artikler