3.2 C
Randers
fredag, april 26, 2024

Cabareten på Pakhuset vender stærkt tilbage

En af landets erfarne revyspiller Leif Maibom har sagt ja til igen at udfolde sig på scenen i Pakhuset. Og han tager stærke kræfter med: Sangeren og entertaineren Jesper Lundgaard samt revyens faste musiker: Thomas Pakula

Usikkerheden omkring revyen i Pakhuset i 2022 har været stor. Ved årsskiftet, hvor man normalt skulle sammensætte revyholdet, var kulturen igen lukket delvist ned, så tvivlen hos Hans Christian Møller var stor.

Skal – skal ikke?

Nu ser det hele igen anderledes ud, og der er så småt ved at komme gang i kulturlivet, og dermed også i revyen i Pakhuset.

Så opstod et nyt problem: De skuespiller, der normalt har moret folk på Pakhuset med deres sublime revykunst havde så i mellemtiden fået andre engagementer.

Hvad gør man så?

Man spørger en af de gamle revy-rotter om ikke han lige kunne tænke sig at hjælpe i en svær situation. Og det kunne Leif Maibom.

Thomas Pakula foreslog så, at man skulle lave en Cabaret med tre herrer og at den 3. skulle være Jesper Lundgaard, og det faldt i mere end god jord.

Derfor kan Pakhuset blænde op for en festlig cararet aften med masser af sjov, spas og underholdning – som netop er Leif Maiboms styrker – tilsat Jesper Lundgaards musikalske univers og Thomas Pakulas fortryllende akkompagnement.

De tre herrer oplyser, at de satser på en cabaret med masser af gode grin, masser af fed musik, og så de der små, skarpe slag der lige rammer der, hvor der er brug for den livgivende satire.

Leif Maibom har lovet at finde sin tumpede, men dog latterfremkaldende figur Thorleif frem. Det, der kommer ud af hans mund, er ikke altid for sarte ører, men det er sjovt.

Og sjov skal der til i disse tider, hvor verden er af lave, og meget ser sort ud.

Men netop derfor skal vi værne om kulturen, om de fælles oplevelser, om det lille frikvarter som en lækker cabaret kan give til sjæl og krop.

Og da det er Pakhuset, skal man selvfølgelig først nyde deres overdøsige buffet, der i år består af: fisketallerken, kødbuffet med forskellige stege, kartofler, sauce, salat, og kage til dessert.

Facts:

Revyen spiller den 29.-30. september og den 1.- 7.- 8. oktober.

Den 30. september og 8. oktober som eftermiddags forestilling kl. 13.30.

Den 29. september, 1.og 7.oktober som aften forestilling kl. 18.30)

Pris: pr. pers. 499,-

Billetbestilling:
www.pakhuset.net

eller telefon: 86 41 54 58

Relaterede artikler

Nyeste artikler