4.7 C
Randers
onsdag, april 24, 2024

Christina Kjærsgaard forlader Konservative Folkeparti

Christina Kjærsgaard vil i fremtiden være en del af Østbroens byrådsgruppe

»Efter et fremragende KV21 valg for det Det Konservative Folkeparti, hvor vi som kandidater har  stået frit i brospørgsmålet, må jeg sande, at der i forbindelse med konstitueringensforhandlingerne og efterfølgende forhandlinger af udvalgsposter, er knapt så højt til loftet i Konservative Folkeparti, som lovet,« skriver hun i en pressemeddelelse. 

Hun mener, at der er sket forhandlinger, som er sket uden gruppens og kandidaters viden, og med et resultat af en konstitueringsaftale, der strider imod størstedelen af de konservative kandidaters udmeldinger til vælgerne, og endelig med poster der alene tilgodeser Daniel Madié selv.

Det er et stort vælgerbedrag, som Konservative med Daniel Madié har forhandlet og nu snart underskriver. Det hverken kan eller vil jeg acceptere

I den indgåede konstitueringsaftale står der, at “Partierne er enige om at fastholde beslutningen om en Klimabro”. En aftale, som også Det Konservative Folkeparti skal underskrive i Byrådssalen torsdag den 9. december.

»Jeg kan ikke overfor mine vælgere, ej heller overfor mig selv forsvare at underskrive en aftale, som er i direkte modstrid med det, som jeg har sagt og lovet i min valgkamp. Det er uhæderligt,« understreger Christina Kjærsgaard.

»Med 1067 personlige stemmer, hvilket blot er 128 mindre end spidskandidaten Daniel Madie, så har fremgangen med 3 mandater for Konservative ved KV21-valget været båret af, at vælgerne bl.a. har kunnet stemme på bl.a. mig og størstedelen af de andre Konservative kandidater i prioriteringen af en Østbro.«

Stort vælgerbedrag

»Det er et stort vælgerbedrag, som Konservative med Daniel Madié har forhandlet og nu snart underskriver.  Det hverken kan eller vil jeg acceptere,« fastslår Christina Kjærsgaard.

»Derfor må vores veje skilles. Daniel Madié og de Konservative må så se alle de tusindvis af Konservative vælgere, der har stemt for en Østbro i øjnene, og selv stå til regnskab for deres handlinger.«

Christina Kjærsgaard oplyser, at hun har forhandlet med Daniel Madie, bestyrelsen og partiet siden den 17. november uden resultat og forhandlingsvilje fra spidskandidatens side, overhovedet.

Relaterede artikler

Nyeste artikler