15.8 C
Randers
tirsdag, august 19, 2025

Cykelfest i Hvidsten

Der var feststeming i Hvidsten, da 5. etape af PostNord Danmark Rundt passerede gennem kommunen. Verdensklasse-cykelryttere som kæmpede om sekunderne på de kuperede veje, og mange oplevede stemningen helt tæt på.

Blandt rytterne i feltet var Mads Pedersen,  Mattias Skjelmose, Magnus Cort, Jasper Philipsen og den lokale rytter Mads Würtz Schmidt.

Mads Pedersen vandt den sidste etape af løbet, og cementerede dermed den samlede sejr.

Han gjorde det i 2017, han gjorde det i 2023, og nu har han også gjort det i 2025.

Jakob Fuglsangs svanesang

Før etapestart i Hobro måtte Mads Pedersen dog dele rampelyset med landsmanden Jakob Fuglsang, der lørdag kørte karrierens sidste professionelle cykelløb. Og så endda med mål i hjembyen Silkeborg.

Den 40-årige cykelrytter, der under PostNord Danmark Rundt har kørt for det danske landshold, blev hyldet af både kollegaer og publikum inden lørdagens etape. Og i det hele taget var der ligesom lagt op til en dag fyldt med Fuglsang-fest.

Også rent sportsligt havde østjyden i sinde at levere et sidste slag med halen. Straks efter etapestart var Fuglsang i offensiven, og den afgående stjerne endte da også med at ramme dagens udbrud. Ganske passende. Ja, det stod vel nærmest i dagens drejebog, og derfor var det da også ingen ringere end løbets førende rytter, Mads Pedersen, der var med til at køre Fuglsang frem til det afgørende angreb.

Over alt på ruten var der hyldest til Jakob Fuglsang. I Hvidsten sad lille Ida, som sad med et skilt, hvor hun takkede Jakob Fuglsang for turen, og mange gode oplevelser.

Relaterede artikler

Nyeste artikler