Læserbrev af Nick Zimmermann, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Det er det svimlende beløb, som Randers Kommune hvert år bruger på at forsørge udlændinge, der ikke bidrager til vores fællesskab.
Helt præcis 20.049.840 kroner der kunne bruges på vores egne borgere – på børn og unge, ældre og folk med forskellige psykiske og fysiske udfordringer. Borgmesteren og Socialdemokraterne vil ikke afvise at lukke skoler, de vil lukke vores hospice, kun gøre rent hos vores ældre medborgere hver 4 uge, skære på børn med særlige behov og lukke daginstitutioner.
Hvorfor er det, at borgmesteren og Socialdemokraterne hellere vil lave massive nedskæringer på vores velfærd, alt imens udlændinge, der ikke bidrager til fællesskabet, kan læne sig tilbage og modtage ydelser uden nogen form for krav? Det er dybt uretfærdigt. Vi skal ikke finde os i det.
Det er danskerne, der har bygget dette samfund op. Det er danskerne, der betaler skat og bidrager.
Derfor er det også danskerne, der skal prioriteres først!
Borgmesteren og Socialdemokraterne må ikke få lov til at frede udlændinge på bekostning af danskerne. Vi skal tage ansvar for vores eget folk – ikke for dem, der ikke engang deltager i fællesskabet.
Det er vores skattepenge, og det er vores velfærd, der er på spil. Vi skal ikke finde os i, at vores kernevelfærd bliver smadret, fordi borgmesteren hellere vil holde hånden over udlændinge end at sikre, at danskerne har adgang til pleje og omsorg, uddannelse og tryghed. Det må stoppe nu!
Enig?