Læserbrev af Simon Ødegaard Simonsen, spidskandidat kv25 Moderaterne i Randers Kommune
Randers Kommune har sat et ambitiøst mål: Vi skal være CO₂-neutrale i 2045. Det kræver, at vi får meget mere grøn strøm, men det kræver også, at vi tænker os om. For hvor og hvordan vi placerer solceller og vindmøller, betyder noget.
Som noget nyt eksperimenteres nu med nye letvægts-solceller, der kan limes direkte på tagene uden behov for dyre forstærkninger. Det åbner op for, at vi kan bruge mange flere ældre bygninger, som tidligere blev vurderet uegnede. Det er både innovativt og praktisk, og noget vi bør lære af i Randers.
Vi har tusindvis af store tagflader på skoler, gymnasier, institutioner generelt, haller, sygehuse og erhvervsbygninger, der står ubrugte hen, mens marker dækkes af glas og metal. Det giver hverken mening for klimaet, naturen eller naboerne. Vi skal hellere bruge de muligheder, vi allerede har, før vi inddrager værdifuld landbrugsjord eller naturområder.
Som Moderaternes klimaminister Lars Aagaard for nylig sagde, må “vindmøllebranchen tørre øjnene” – vi skal videre, og vi skal gøre det med respekt. Udbygningen af sol og vind skal ske isamarbejde med naboerne, ikke i konflikt med dem. Man kan tilføje at udbygningen bør ske løbende i takt med at vi faktisk kan anvende og aftage den strøm, der produceres. For hvad nytter det, at møller og solcelleparker står klar, hvis de alligevel bliver slukket, når vinden blæser, eller solen skinner for meget?
Det handler også om æstetik og livskvalitet. De endeløse marker dækket af glas og metal er ikke noget kønt syn, hverken for naboer eller forbipasserende. Vi risikerer at fremmedgøre borgerne fra den grønne omstilling, hvis vi ikke tager hensyn.
Og så er der miljøet. De nye letvægts-solceller er ikke bare nemmere at montere. Man må også håbe, de er mere fri for farlige stoffer, så vi ikke løser ét miljøproblem og skaber et andet.
Grøn omstilling kræver vilje, men også omtanke. Derfor bør Randers gå forrest i en klog og lokal forankret energipolitik, hvor vi starter på tagene, det giver mening. Det er grøn realisme. Og det er det, vi i Randers har brug for hele vejen til Havndal.
