Læserindlæg af Nicolai Estrup, formand og byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Randers Kommune
De danske veteraner er hjerteblod for mig. Jeg er selv er søn af en veteran, der stadig er i aktiv tjeneste som soldat i forsvaret, og som faktisk er udsendt til et af verdens brændpunkter lige nu. Så om nogen, ved jeg hvad savn, frygt, men også stolthed og glæde, gør ved en familie. Det er ikke altid nemt at være pårørende, og da slet ikke barn og ægtefælle.
Jeg selv var omkring 6 år, og jeg husker tydeligt min fars første udsendelse til en krigszone. Det var til Afrika. Senere fulgte Afghanistan flere gange, Irak flere gange, Tyrkiet, Mali, osv. Et utal af udsendelser for Danmark, og imens gik hverdagen videre herhjemme. Der var ingen pårørendegrupper eller netværk. Ingen kontakt til lejren udover en dårlig satellitforbindelse engang i mellem. Der var ingen at tale med og det var svært for savnet var stort.
Nu er jeg voksen, men jeg kan se, at mine drenge, især den ældste på 9 år, har præcist samme savn og bekymring når hans farfar er udsendt, som jeg selv havde. Derfor er det så vigtigt, at vi husker de pårørende. At vi husker børnene, konerne, mødrene og fædrene, for det er dem der får hverdagen til at fungere, når vores beredskab sendes til et af verdens brændpunkter.
Der må og skal der være muligheder for at disse kan mødes, hvor de kan dele erfaringer, bekymringer, glæde, mv.
Vi har i Randers kommune en veteranpolitik, og vi blev i år kåret som veteranby 2021. En kåring der fandt sted for første gang nogensinde, og den pris kan alle i Randers kommune være stolte over.
Disse modige mænd og kvinder fra hele vores beredskab, har ydet det højeste bidrag man kan give for sit land. Dem og deres familier fortjener ros og anerkendelse.
Det er dog vigtigt for mig at sige, at for mig betyder selve prisen ikke det store. Det gør til gengæld den indsats, som jeg ved mange veteraner laver her i kommunen. Vi skylder jer kæmpe stor tak, og vi skylder jer og jeres familier al den støtte i har brug for.
Jeres indsats mener jeg, at vi som samfund er forpligtiget til at påskønne, og det glæder mig at vi i Randers Kommune går forrest, vi har – takket være gode kræfter i veteranmiljøerne – fået skabt flere netværk for veteraner og pårørende.
Dette skal vi fortsætte med, og vi må ikke hvile på laurbærrene. Derfor mener jeg også, at der skal arbejdes aktivt med veteranpolitikken hvert år, og veteranerne skal naturligvis være med til at beslutte, hvilke tiltag kommunen skal igangsætte.
Jeg vil altid tale jeres sag og være jer evigt taknemmelig!
