Læserbrev af Christina Kjærsgaard, medlem af byrådet i Randers for Østbroen
Svimlende beløb i omegnen af 140 millioner kroner mangler i det store husholdningsbudget for Randers Kommune, som hvert år forhandles i sensommer månederne i vores respektive 98 kommuner.
Randers er kendetegnet ved, at vi har et socialområde, som de seneste år af budgetforligskredsen, dvs de partier som er ansvarlige for det budget, som vores kommune styrer efter, (bevidst – måske troede man, at staten ville bidrage økonomisk) har været underfinansieret og hvor der nu desværre er opbygget en enorm gæld. Vi ser vi ind i et underskud i 60-millionerkroners klassen.
Vi har ligeledes demografiske udfordringer, både ihft vigende tilflyttere og ligeså en fødselsrate, som ikke bidrager med tilstrækkelig plus på demografikontoen. Flere tilflyttere og nyfødte i netop vores kommune er enhver politikers ønskescenarie. Der er nemlig penge i, at vi bliver flere borgere. Desværre er tallene ikke så positive, som vores økonomiske forventninger tilsiger.
Som almindelig husejer ved vi, at det på den lange bane kan betale sig økonomisk at vedligeholde sin bolig. I et langt større omfang forholder det sig med den kommunale bygningsmasse. – På godt dansk vil det sige, at vedligholdelse af vores bygningsmasse er en SKAL opgave. Det gælder de mange kommunale skoler, plejehjem, børnehaver…osv. Det er langt fra prioriteret i flere år.
Derfor hober den økonomiske vedligholdelseopgave sig op i store millionbeløb, som ligeså belaster den samlede økonomiske udfordring til de kommende budgetforhandlinger. Man fristes næsten til at sige, “det er dyrt at være fattig.”
De seneste år har udvalgte partier i Randers Byråd prioriteret at reservere meget store beløb til særligt store infrastrukturprojekter, som skal gennemføres i kommende år.
Enhver opsparing kan, akkurat som i vores egne husholdninger, vælges at bruges til andre vigtige projekter eller indsatsområder. Opsparingskontoen skal så at sige blot omdøbes. Understregs skal det, at det OGSÅ kan og bør ske i Randers Byråds prioritering af reserverede midler til broprojekter i mange millioner kroners klassen.
Vi mener, at vi som byråd bør stå skulder ved skulder og være vores opgave voksen, når det kommende budget for netop vores kommune skal flettes sammen. Byrådet bør prioritere SKAL opgaver frem for KAN opgaver. Det betyder, at vi benhårdt skal prioritere de helt nære velfærdsopgaver, som gode pasningsmuligheder for vores yngste borgere, gode skoler til vores børn og unge, en ældrepleje, som vi kan være bekendt og endelig en erhvervspolitik, som skal være attraktiv for både de nuværende og kommende iværksættere og virksomheder i Randers kommune.
Vi taler om, at have “gode kvalitetsvarer på hylderne” i det velfærdssamfund, som vi politikere er med til at udforme i kommunerne.
I Østbroen vil vi gerne samarbejde. Men det kræver MOD fra de siddende politikere og et reelt opgør med den måde, der kendetegner de seneste års budgetlægning.
Et mod til at krydse de BROER, som har forhindret et reelt samarbejde mellem 31 folkevalgte politikere i Randers kommune.
