3.6 C
Randers
fredag, april 26, 2024

Debat: Dyrene er blevet permanente ofre

Læserbrev af Dorthe Brauner Jensen Lollandsgade 2 8600 Silkeborg

Jeg har været Admin og opretter af gruppen “Stop indhegningerne i kommende National Parker NNP, for dyrenes skyld”, siden, marts 2021, med ca 18600 medlemmer i gruppen.

Ligeledes stifter og Formand for Foreningen “Stop vanrøgt af dyr bag hegn” med flere tusinde medlemmer og støttere. Jeg forholder mig udelukkende til dyrene som går og plejer den danske natur.

Jeg er dybt bekymret for den danske model med, at skabe en stor og historisk ændring i dansk naturforforvaltning, og endda uden ønsket om, at tage debatten om, hvilke konsekvenser det allerede har og yderligere vil få, for de udsatte heste og kvæg, der skal udføre arbejdet, i den nye naturforvaltning rundt om i danmark, samt i eksisterende projekter. Jeg startede gruppen, da jeg konstaterede, at der ikke var andre lignende foreninger, facebook grupper, hvori der var plads til debatten omkring, konsekvenserne for de udsatte heste, kvæg mm.

For os der har med dyrevelfærd, at gøre, eller blot os der bekymre os om, hvordan dyrene rent faktisk har det, og bliver behandlet. Det er bestemt ikke lige meget, hvordan et land behandler dyrene. Føde, vand, hvile og ilt, er livsvigtige behov for dyr og mennesker, og disse behov ses desværre allerede, at være af mindre betydning end hidtil.

Udaftil tillægger regeringen “det frie liv” som den største gave man kan give et “indhegnet” dyr, uden at tænke på, at et udsultet dyr, der bruger alle dens vågne timer på, at finde føde, sikkert ikke føler den frihed, som vores regering vægter så højt i deres forsvar for det, vi andre kalder misrøgt.

Man udsætter dyr på små frimærker i forhold til deres virkelige liv, og ønsker en selvforvaltende natur, politisk og ideologisk, med dyrene som gidsler.

Man er i færd med, at fratage hidtil juridisk beskyttede dyr deres retssikkerhed, permanent. Deres tamdyrsstatus er i stor fare. Det er grusomt, det er slemt.

Men ingen skriver om det. Alle tier. Kritikerne, heriblandt vores gruppe, har svære odds med pressen. Det virker styret, det virker til, der er låg på. Man ønsker ikke debatten omkring emnet.

Dyrene har brug for debatten. Hvornår begynder et dyr, at sulte. Hvordan ser heste og kvæg ud, når de sulter og lider. Dyrene har brug for, at alle mennesker forstår. Vi skal alle sammen færdes blandt de udsatte heste og kvæg mm, og vi vil forhåbentlig alle være med til, at holde øje med dyrene, og sikre dem indsats ved sult og lidelse. Naturstyrelsen samt forvaltningerne rundt om, magter ikke altid opgaven selv.

I vores gruppe er vi næsten på det samme antal som “Inger Støjberg” havde af underskrifter til sit parti. 18628 medlemmer, der alle har en mening og en holdning til, at stå som vidner til, at den danske dyrevelfærdslov langsomt er ved, at smuldre i hænderne på os alle. Og dette med mediernes accept.

Vi ser ligeledes langt hyppigere nu, end tidligere i naturprojekter, helårsafgræsning uden fodring, at eksempelvis, politi anmeldte tynde dyr, godkendes af vores embedsdyrlæger, ansat i fødevarestyrelsen, under staten. Godkendes uden anmærkninger. Vi ser bagefter, at de samme anmeldte dyr fjernes fra arealerne, eller skydes på stedet.

Vi ser dyr med lange, flækkede og deforme hove, godkendes, pga dyret endnu står på sine ben.

Når den almene dansker folk får fortalt, at fødevarestyrelsen har godtkendt dyrene, ja så tænker den almene dansker, at så er alt nok godt. Nej barren for god dyrevelfærd i dagens danmark, er blot forringet allerede politisk på Christiansborg. Det passer nemlig sammen med den fanatiske, ideologiske rewilding politik, man vil forvalte under i nuværende og kommende naturprojekter, naturnationalparker rundt om i Danmark.

Dette er min helt oprigtige mening og holdning, efter mange års erfaring. Så længe barren for god dyrevelfærd er sat så lavt politisk, at det virker som om dyrene er retsløse, hvad kan vi andre så stille op?

Skal vi alle blive hø kriminelle, tjaaa, vi ved jo stadig ikke om nødfodring af tynde dyr er ulovligt. Skal vi blive ved, at bruge tid på Politianmeldelser? Det vil jeg mene, da vi på den måde alligevel hjælper dyrene en smule.

Ofte fjernes dyrene jo, sælges, nedskydes eller tilføres føde efter vi har anmeldt, og dyrene blev godkendt uden anmærkninger, af fødevarestyrelsen. Men hvor ville det være gavnlig for dyrene og debatten, hvis vores medier var med til at bringe, det de andre ikke ønsker skal frem. Skyggesiden om man vil. Vi betaler alle skat, og er med til, at finansiere diverse medier gennem medie støtten.

Dyrene har brug for, at blive hørt, af de mennesker der ser dem, og står med de forskellige dyrevelfærdssager.

Vi samarbejder med mange dyrlæger mm. Hjælp nu dyrene, og skab fokus, inden det er for sent, og dyrene er blevet permanente ofre…..!

Relaterede artikler

Nyeste artikler