Læserbrev af Erik Humblebug, Frie Demokrater, Nattergalvej 19, 2. tv, 8900 Randers C
I News Netavis Randers, siger Diana Opperby Christensen, at det er en skandale at spilde skatteydernes penge. De penge, som Velfærdslisten vil bruge til en retssag på beskæftigelsesområdet, burde i stedet være brugt til velfærd. Og endelig slutter hun med at sige, at i Randers overholder vi loven.
Nu har jeg været i kontakt med det kommunale system i flere år. Og jeg bliver altid bange, når en kommunalt ansat eller en politiker siger, at vi skam overholder loven. Det må bare ikke undersøges. Der er ting, der skal undersøges ved Domstolene. Mange afgørelser i landets retssale bygger på principafgørelser.
Nu vil jeg også tillade mig at stille tvivl om Randers Kommune altid holder lovgivningen på beskæftigelsesområdet. En undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2023 fastslog, at når kommunerne havde givet en skærpet sanktion i kontanthjælpssystemet, var det sket imod loven i 5 ud af 6 tilfælde. Odense kommune skyndte sig ud og lovede at erstatte de tab, som borgerne i kommunen havde lidt som følge af en ulovlig sanktion. KL meddelte få dage efter, at de godt var klar over problemet. Men de ville ikke gøre noget ved det. Nu kan jeg så sige, at jeg ikke ved, om det også sker i Randers Kommune. Men det skulle da være mærkeligt, hvis Randers Kommune som den eneste af landets 98 kommuner ikke har givet en ulovlig sanktion.
I 2024 kan vi derfor regne med, at der er over 26.000 borgere på overførselsindkomst, der har fået en sanktion mod loven. Jeg kunne godt tænke mig, at der blev ført en prøvesag ved Retten angående dette. For det ville være velfærd, der virkeligt ville kunne mærkes blandt en gruppe borgere, hvor mange har lidt flere nederlag i løbet af livet. Ligger Randers Kommune ikke væsentligt under landsgennemsnittet, kan vi regne med, at 250 – 300 borgere i Randers Kommune har fået en skærpet sanktion mod loven i 2024.
Derfor er borgerne i realiteten retsløse, fordi sanktioner bygger på nogle rent subjektive kriterier. Og eftersom det ikke har nogen konsekvens for medarbejderen at pålægge en borger en sanktion, bliver sanktioner i høj grad brugt som et magtmiddel af medarbejderne i landets jobcentre. Derfor er jobcentersystemet i dag ikke blot et system, hvor mennesker bliver syge. Det er også et system, hvor syge mennesker bliver sanktioneret. Derfor er det ikke alene velfærdsstatens forfald. Det er også retsstatens endeligt.
Hvis du googler retssager på dette område, er resultatet fuldstændigt fraværende. Det er mennesker, hvor ingen bekymrer sig om deres retssikkerhed. Systemet bruges i dag til at banke borgere på plads, også selv om de har overholdt deres forpligtelser med hensyn til deres jobsøgning.
Arbejdspligten har én væsentlig mangel. Og det er, at det altid må være den ledige borgers førsteprioritet at komme ud i et rigtigt job. Og for en borger er det en væsentlig begrænsning, hvis jobsøgningen skal lægges uden for normal arbejdstid, hvor flere virksomheder holder lukket. Arbejdspligten er indført som en ren straf. Den tjener ikke noget formål i forhold til reel beskæftigelse, idet borgeren kun må udføre arbejde, der ellers ikke ville blive gjort.
