-0.4 C
Randers
søndag, januar 19, 2025

Debat: Erik Bo – lad os tage budgetdebat som virtuelt møde

Læserbrev af Mogens Nyholm 2. viceborgmester Randers kommune, Radikale Venstre, Aalborggade 20 8940 Randers.

I læserbreve i forskellige medier inviterer Østbroen undertegnede til at jeg og Erik Bo Andersen kan mødes til et offentligt møde om Østbro-listens budgetforslag. Erik Bo og co. – jeg, og dermed Radikale Venstre, er klar denne ene gang.

I det ene af læserbrevene opfordrer Østbro-listen til, at jeg foreslår tid og sted. Jeg foreslår, at Erik Bo og jeg tager livtag i en 1 times dialog og ordduel, hvor vi tager en debat om Østbroens tvivlsomme budgetforslag 2025 – 2028, ligesom det af budgetkredsen vedtagne budget selvfølgelig også kan tages op. Andre politiske emner kan tillige inddrages.

Erik Bo. Jeg vil foreslå, at vi giver flest mulige borgere i Randers kommune chancen for at lytte til vores ordduel. Et forsamlingshus trange lokaler tænker jeg ikke skal være mødestedet – nu når jeg må foreslå tid og sted… lad os mødes i det virtuelle rum. Det er jo så moderne at gøre.

Derfor: Lad os mødes på en netavis-kanal, der har gode faciliteter til at lave en såkaldt podcast transmission. I slutningen af år 2024 lavede redaktøren for News Netavis en times podcast med undertegnede og Bjarne Overmark – hvor mere end 1000 lyttere har lyttet med, er jeg blevet oplyst.

Erik Bo, jeg er sikker på Netavis redaktøren gerne modtager vores besøg.

Erik Bo Andersen – jeg er klar til, at vi to tager den ene dyst på foreslåede kanal – er du klar til denne ene ”live duel” på ord og argumenter?

Jeg tager gerne en enkel duelt med Østbroens sandsynlige borgmesterkandidat, kan jeg forstå (set i lokalpressen!).

Dato har jeg også forslag til. Den 22. januar har jeg god tid i min kalender – nærmest hele dagen.

Relaterede artikler

Nyeste artikler