6.3 C
Randers
tirsdag, oktober 28, 2025

Debat: Et miljømæssigt hasardspil ved Randers Havn

Læserbrev af Dennis Munk Lionett, byrådskandidat Enhedslisten Randers

Randers Kommune har besluttet, at havneudvidelsen kan ske med jord fra Nordic Waste. Men den jord er forurenet med nikkel og barium i niveauer langt over de tilladte grænser.

Kommunens egen risikovurdering viser, at der kan opstå meget høje koncentrationer af disse stoffer i det vand, der trænger gennem jorden. Det bliver ikke mindre bekymrende, når vi ved, at kontakt med saltvand kan øge udvaskningen af tungmetaller. Salt får simpelthen metaller som nikkel til at løsne sig fra jorden og sive ud i vandmiljøet.

Randers Fjord er et sårbart naturområde, hvor både fisk, fugle og mennesker er afhængige af en god vandkvalitet. At gamble med forurenet jord lige her er et risikabelt eksperiment, hvor regningen kan ende hos miljøet – og hos kommende generationer.

Jeg mener, at havneudvidelsen bør sættes på pause, indtil vi har en løsning, der ikke truer naturen. Randers skal ikke være losseplads for forurenet jord.

Jeg stiller op for Enhedslisten, fordi vi skal have politikere, der siger nej til hasardspil med vores miljø

Relaterede artikler

Nyeste artikler