Læserbrev af Mathilde Holm Jensen, mor til et barn i Lucernevejens Børnehave, Dronningensgade 8, 1. tv., Randers C
Randers Kommune har sendt et forslag i høring: Specialbørnehaven Lucernevej skal ikke længere være et selvstændigt specialtilbud, men flyttes ind under en almen daginstitution. Forvaltningen kalder det en “styrkelse af fællesskabet på tværs”.
Som mor til en pige på fire år med infantil autisme gennemskuer jeg, hvad det i virkeligheden betyder. Min datter blev to gange forsøgt placeret i almene børnehaver. Begge gange gik det galt – hun kunne ikke rumme at være sammen med de andre børn, og hendes udbrud skræmte de andre børn. Jeg blev efter kort tid bedt om at tage hende ud, fordi der ganske enkelt ikke var ressourcer til at give hende den støtte, hun havde brug for. Alligevel fik jeg at vide, at hun ikke hørte til i en specialbørnehave – men at hun skulle spejle sig i neurotypiske børn.
Jeg opponerede. Og langt om længe fik hun plads i Lucernevejens Børnehave. Her gik hun fra massiv mistrivsel med selvskade til at blomstre i trygge rammer med specialpædagogisk viden og erfaring, da hun i høj grad profiterer af netop disse specialpædagogers uvurderlige kompetencer.
At kalde dette forslag en “styrkelse” er at pynte på ordene. For børn som min datter er det ikke inklusion – det er eksklusion, bare i nye lokaler. Når specialområdet fratages sin selvstændighed og reduceres til en afdeling under almenområdet, risikerer man, at det specialpædagogiske fokus udvandes.
Det handler altså ikke kun om mursten og lokaler. Det handler om børn, der har brug for trygge, specialiserede rammer. Børn, som allerede én gang er blevet ekskluderet, fordi der ikke var ressourcer nok i de almene tilbud.
Jeg appellerer til byrådet: Se igennem forvaltningens pæne formuleringer og lad være med at ofre nogle af de mest sårbare børn. Forkast dette forslag – for mit barn og for alle de børn, der har brug for et sted som Lucernevej.
