Læserbrev af Diana Opperby Christensen – mønsterbryder i Randers, medlem af Socialdemokratiet, Mispelvej 34, 8920 Randers NV
Udkastet til beskæftigelsesreformen åbner muligheden for at nedlægge jobcentre og give kommunerne ansvaret for organiseringen. Samtidig åbner reformen op for afbureaukratisering. Jeg hilser det velkommen.
Jobcentrene er i dag låst af stramme lovkrav, hvilket fx betyder, at borgere indkaldes til lovpligtige samtaler med et vist interval. Jeg har talt med borgere, som oplever, at deres tid bliver spildt i mødet med Jobcentret, og borgerne ikke føler sig set. Omvendt kan sagsbehandleren opleve udfordringer, idet der er krav til, hvad de skal vejlede borgerne om i samtalen. Fx at de indenfor et vist interval, skal rådgive en borger om sanktionsreglerne. Dette skal med i samtalen, uanset, hvor belastet borgeren er i den aktuelle samtale. Det giver ikke mening, men det står i loven. På socialområdet arbejder man ofte ud fra en recovery-orienteret tilgang, hvor man tager udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme. Dette princip bør anvendes endnu mere på beskæftigelsesområdet.
Mange borgere er i langvarige forløb. I Socialdemokratiet i Randers har vi arbejdet for hurtigere og mere værdig afklaring for borgere med nedsat arbejdsevne. Konflikter opstår, når borgeren føler sig for syg til at arbejde, men Jobcentret insisterer på jobsøgning, eller når der kræves yderligere praktik, selvom borgeren oplever, at sagen er tilstrækkeligt dokumenteret til et fleksjob. Hvis Randers Kommune får mulighed for selv at organisere indsatsen, kan vi gøre indsatsen mere målrettet og borgeren vil forhåbentlig opleve det som mere meningsfuldt.
Desværre oplever jeg stadig silo-tænkning, hvor kommunens afdelinger arbejder parallelt frem for sammen. Ved at oprette mindre enheder på tværs af social-, børne- og beskæftigelsesafdelingen kan vi give borgerne en sammenhængende indsats, der ser på hele deres samlede livssituation. I dag er der én familieafdeling, én beskæftigelsesafdeling og én socialafdeling på hver deres matrikel. Jeg synes, at man skal samle afdelingerne, så både sagsbehandlerne og borgerne får lettere adgang til de afdelinger og vi dermed kan øge fokus på den helhedsorienterede indsats.
Jeg ønsker en reform, der respekterer borgernes livssituation og ønsker, og som giver kommunerne den nødvendige frihed. Lad os handle modigt og skabe en beskæftigelsesindsats, der virkelig gør en forskel. Tiden er inde til at sætte Randers på landkortet som en kommune, der skaber mening for sine borgere.
