Læserbrev af Louise Brown, Folketingskandidat for Liberal Alliance
Lige nu ser vi desværre med Rasmus Søndermølle Dalgaards sag endnu et slemt eksempel på, at jobcentrene ikke fungerer. Det er bare slet ikke godt. Og hvad der er endnu mere skrækkeligt er, at det er et virkeligt menneske, der har måttet betale prisen. Rasmus Søndermølle Dalgaard var ifølge sin egen læge i risiko for at blive skubbet udover kanten, hvis Jobcenter Randers fortsatte sin plan med endnu et ressourceforløb – ja det står endda i Jobcenterets eget referat, at Rasmus’ læge siger: ”at hun er bekymret for konsekvensen af et yderligere pres og oplyser, at der vil være risiko for depression og PTSD-lignende tilstand” – og alligevel fortsatte Jobcenteret med at presse Rasmus.
Vi er nødt til at gentænke og reformere vores jobcentre.
Man bliver ikke rask og kommer heller ikke i arbejde ved gentagne gange at blive tvunget ud i diverse ressourceforløb og aktiveringsprøvninger. Det virker ikke! Som jobcentrene er skruet sammen nu, fylder bureaukrati og mistillid til borgerne alt for meget. Hvad om vi prøvede en mere tillidsbaseret tilgang? Hvad mon der var sket, hvis Rasmus rent faktisk havde fået lov til at få det flexjob, han selv havde skaffet sig, i en virksomhed han kendte, og hvor han var tryg ved arbejdsopgaverne og kollegerne? Hvad mon der var sket, hvis der var blevet lyttet til Rasmus? Hvor mon Rasmus havde været i dag, hvis han ikke var blevet behandlet som et nummer i bureaukratikøen, men i stedet som det menneske han er, med de ressourcer han helt sikkert har?
Ja, måske havde han i dag været velfungerende og glad. Hvad vi i stedet har udsat ham for, er simpelthen skandaløst. Lad os nu én gang for alle gøre op med ”one solution fits all-modellen” og se individet frem for systemet. Lad os nu én gang for alle gøre op med bureaukrati og mistillid.
Kære Rasmus, hvad du har måttet stå igennem, er umenneskeligt. Tak for dit mod til at stå frem. Det er sejt. Du er sej.
