Læserbrev af Diana Opperby Christensen, socialdemokratisk kandidat til kommunevalget 2025, Mispelvej 34, 8920 Randers NV
Jeg blev for nylig opmærksom på et læserbrev af Erik Humblebug, hvor han stiller spørgsmålstegn til mit læserbrev, herunder min betegnelse af mig som mønsterbryder og samtidig kommer han med gode synspunkter i debatten om jobcentrene. Det vil jeg gerne kvittere for, da det er et emne, jeg er optaget af – både som menneske og som politisk kandidat.
Når jeg karakteriserer mig selv som mønsterbryder, handler det om den opvækst, jeg har haft og de mønstre, jeg har brudt i den forbindelse. Jeg læner mig op af definition, som bruges på Danmarks pædagogiske Universitet (Elsborg et al. 1999). Her er et uddrag:
”Ved mønsterbrydere forstås mennesker, som er brudt med et opvækstmiljø, der socialt set er karakteriseret af faktorer som manglende uddannelse, arbejdsløshed, dårlig økonomi, ringe boligforhold, misbrug og vold…”
I min opvækst var offentlig forsørgelse og fattigdom normen, så jeg er stolt af at have taget en uddannelse som socialrådgiver og at jeg i dag arbejder som borgerrådgiver. Min egen historie er en vigtig erfaring og stor motivation for mit daglige og mit politiske arbejde. Den har givet mig en dyb forståelse af, hvor svært livet kan være, og hvor vigtigt det er, at vi lytter til de mennesker, vi møder.
Vi skal skabe indsatser, der giver mening for den enkelte. Som Erik Humblebug også peger på, skal vi turde se på den måde, vi møder borgerne på i jobcentrene. Vi skal sikre, at borgere bliver involveret og føler ejerskab over deres egne forløb. Samtidig skal vi tænke helhedsorienteret, så indsatser på tværs af områder understøtter hinanden.
Med større frihed til kommunen ser jeg muligheder for at skabe bedre sammenhæng og resultater, der gør en reel forskel for borgerne.
I mit arbejdsliv har jeg mødt mange borgere, der føler sig efterladt af systemet. Det er ikke godt nok. Derfor arbejder jeg for, at socialrådgivere og borgere sammen finder løsninger, der giver mening for den enkelte. Det handler ikke kun om lovgivning, men om, hvordan vi møder borgerne og praktiserer reglerne. Som socialrådgivere skal vi tage ansvar for kommunikationen og være opmærksomme på, hvordan vi præsenterer mulighederne: Skal vi overtale borgeren til en bestemt indsats, eller skal vi støtte borgeren i selv at vælge? Ejerskab over eget liv er helt afgørende, og det kræver, at vi møder borgerne med respekt og reelle valgmuligheder. Der er altid et valg for borgeren.
Jeg håber, at vi kan fortsætte denne vigtige samtale og sammen finde løsninger, der gør Randers Kommune til et bedre sted for alle.
