Læserbrev af Malte Larsen, MF, S, Anne Hjortshøj og Lise-Lotte Leervad Larsen, begge medlem af Børn – skoleudvalget, S
Lilleskolen er den ændring, som folkeskolen har ventet på. Vi kan ikke længere vende det blinde øje til, når både elever og lærere mistrives i den folkeskole, der ellers skal danne rammen om tryghed, fællesskab og faglig fordybelse.
Vores nye skoleudspil tager fat der, hvor folkeskolens problemer har sine rødder: For mange elever mistrives og opnår ikke tilstrækkelige færdigheder i basale fag som dansk og matematik. Den danske folkeskole er en hjørnesten i det samfund, vi alle sammen værner om. Det samfund, der skal sikre, at børn starter livet med både tryghed og læring. Derfor foreslår vi Lilleskolen, hvor alle børn i 0.-3. klasse skal gå i klasser med højst 14 elever.
Det handler grundlæggende om at prioritere de danske børn. Når mistrivsel, uro og fravær ikke længere er undtagelsen, må vi tage fat om problemet. Danske folkeskoleelever skal kunne møde i skole mandag morgen, hvor det er faglighed og ro i maven, der er på skemaet. Når dette ikke er tilfældet, er det på tide, at vi griber til handling.
Derfor ser vi Lilleskolen som ikke bare en vigtig, men også en nødvendig ændring. Ved at lave et klasseloft på 14 elever i hver klasse sikrer vi det, som folkeskolen har efterspurgt: Mere tid til den enkelte elev. Det vil give en tryggere start på skolelivet – både socialt og fagligt. Fremover skal eleverne række hånden op i halvt så lang tid, før en lærer kan hjælpe med at komme videre med næste opgave. Det er netop det, der er brug for.
Vi løfter folkeskolen med 5 mia. kr. årligt. Et længe ventet og virkelig nødvendigt løft. Samtidig er der 6 mia. kr. til at sikre at der bliver de nødvendige nye klasselokaler. Pengene til Lilleskolen skal


