Læserindlæg af Frederik Glerup Christensen, tidl. spidskandidat Alternativet
I sit seneste læserbrev i dette medie harcelerer det kommende byrådsmedlem for lokallisten Østbroen, Erik Bo Andersen, mod det kritiske blik på Christina Kjærsgaards (tidl. konservativ) partihopperi. Det er faktuelt og velkendt, at partihopperi er én af de største kilder til mistillid til den demokratiske proces. Derfor er det naturligt, at man i medierne kaster et (kritisk) lys på partihopperi blandt byrådsmedlemmer, som ikke “ejer” sig eget mandat.
Man kan sige meget om Erik Bo Andersens fremlægning af diverse tal, men han kan ikke komme uden om, at Christina Kjærsgaard ikke sidder med et mandat baseret på sine egne stemmer. Hun sidder – primært – på baggrund af stemmerne fra den konservative liste.
Den nærmest truende retorik fra Erik Bo Andersen kommer dog ikke som en synderlig overraskelse. Tværtimod ligger han sig blot i slipstrømmen på den absurde retorik, som listerne i byrådet har ført i generationer. Nemlig først at tilsvine og udskamme alt og alle omkring sig – for så at brokke og te sig over, at man ikke bliver lukket ind i varmen i de politiske forhandlinger.
Udover at listernes “grand old man” Bjarne Overmark (Beboerlisten) står anklaget for ét tilfælde af brud på sin tavshedspligt, har Økonomiudvalget indstillet til byrådet, at Bjarne Overmark politianmeldes for endnu et tilfælde. Samtidig har samme lister svært ved at forstå, hvorfor andre partier, politikere og vælgere finder dem utroværdige.
Erik Bo Andersen mangler desuden stadig at redegøre for, hvordan han vil forholde sig, hvis byrådet erklærer ham inhabil i behandlingen af sin egen mærkesag. Men det er desværre også velkendt, at Erik Bo Andersen i stedet for at svare på tiltalt blot blokerer kritiske røster. Kritikken forsvinder ikke, blot fordi man harcelerer i pressen eller ignorerer den.
