Læserbrev af Henrik Rejnholt, folketingsmedlem (M), kandidat til Randers Byråd og Region Midtjylland
Når man bliver gammel, mister man ikke behovet for frihed, nærvær og værdighed. Tværtimod. Men mange ældre oplever desværre, at deres hverdag bliver alt for ensartet – at plejen bliver noget, man er genstand for, frem for noget, man er en del af. Det er ikke godt nok.
Derfor er jeg stolt af, at vi i regeringen har taget et stort skridt i ældrereformen med den nye lov om lokalplejehjem. Den giver kommunerne mulighed for at skabe plejehjem, der er forankret i lokalsamfundet, men med frihedsgrader som friplejehjem. Kommunen ejer stadig, men driften får lov at leve sit eget liv – med mere ansvar, engagement og menneskelighed tæt på beboerne.
På et lokalplejehjem får man ikke kun et værelse. Man får et hjem, hvor hverdagen formes af mennesker, der kender området, kulturen og de lokale værdier. Hvor frivillige, foreninger og lokale erhvervsfolk kan tage medansvar – ikke gennem kontrol, men gennem tillid.
For mig handler det om humanisme i praksis. Om at give plads til forskellighed, så der både kan være plejehjem, hvor sang og samvær fylder mest, og plejehjem, hvor faglig fordybelse og tryghed er i centrum. Vi skal turde give frihed til dem, der hver dag står tæt på borgerne – medarbejdere, ledere og lokalsamfundet.
Randers har stolte traditioner for fællesskab og omsorg. Jeg håber, vi vil gribe muligheden for at blive foregangskommune på dette område. For lokalplejehjem er ikke et eksperiment – det er et løfte om, at vi kan skabe nærhed og kvalitet i velfærden, når vi tør give friheden tilbage til mennesker.
Ældrepleje handler i sidste ende om det samme som alt andet godt liv: at blive mødt som et menneske – ikke som en sag.
