Læserindlæg af Lars Rytter Sørensen, Radiochef Radio Kristrup, Erik Klippings Vej 1K, 8960 Randers SØ
Debatten handlede om Gudenåen, men den største nyhed fra byrådsmødet i mandags lå et andet sted. Beslutningen blev nemlig vedtaget af et samlet borgerligt flertal, og det er i sig selv en politisk begivenhed, som rækker langt ud over spørgsmålet om vandløbsvedligeholdelse.
Siden kommunalvalget har mange betragtet det borgerlige flertal som en teoretisk størrelse. Mandaterne har været der, men samarbejdet har ofte været præget af uenigheder og forskellige prioriteringer. Derfor har den politiske virkelighed på rådhuset i praksis set anderledes ud end den matematiske virkelighed efter valget.
Afstemningen ændrede på den opfattelse. For første gang i denne valgperiode viste de borgerlige partier, at de kan samle sig om en sag og omsætte deres mandater til et konkret flertal. Det gør beslutningen bemærkelsesværdig, uanset hvad man mener om selve spørgsmålet om Gudenåen. Den politiske betydning ligger derfor ikke nødvendigvis i den konkrete sag, men i det signal, afstemningen sender. Et flertal, som mange havde afskrevet som handlingslammet, viste pludselig, at det kan handle. Det skaber en ny situation for alle partier i byrådet.
Fremover vil enhver større politisk sag blive vurderet i lyset af denne afstemning. Usikkerheden om, hvorvidt det borgerlige flertal overhovedet kan fungere, er blevet mindre. Til gengæld er usikkerheden om de fremtidige styrkeforhold blevet større.
Historien fra mandagens byrådsmøde handler derfor om mere end sandbanker, sejlads og vandstand. Historien handler om, at et flertal for første gang valgte at optræde som et flertal. Det kan vise sig at få langt større betydning for Randers Kommunes politiske udvikling end den konkrete sag, der udløste afstemningen.
