Læserbrev af Lars Rytter Sørensen, debattør og indehaver af Radio Kristrup, Erik Klippings Vej 1K, 8960 Randers SØ
Der bliver ofte henvist til, hvor mange gange en minister er blevet kaldt i samråd. Det bliver fremhævet som tegn på flid og kamp for en sag. Det kan det også være. Samråd er et vigtigt redskab i Folketinget, og det skal selvfølgelig bruges, når der er noget at komme efter.
Men det er også fair at konstatere, at et højt antal samråd ikke i sig selv er et bevis på politisk gennemslagskraft. Indflydelse på Christiansborg handler i høj grad om at kunne samle flertal, lave aftaler og få noget igennem. Hvis samråd bliver brugt meget ofte, kan det give synlighed udadtil, men det kan samtidig miste sin tyngde indadtil. Andre folketingsmedlemmer skal bruge tid på møderne, og hvis der ikke kommer konkrete resultater ud af det, kan det hurtigt blive opfattet som en politikers markering på de andre medlemmers bekostning. Hvis samrådene så også primært handler om den landspolitiske dagsorden, kan det i praksis få betydning for den indflydelse, politikeren efterfølgende har, når lokale projekter skal have opbakning på Christiansborg. Politik handler også om relationer og samarbejde, og det kan få betydning, når der senere skal findes flertal og finansiering.
Det er ikke en kritik af samråd. Det er en konstatering af, at aktivitet ikke er det samme som indflydelse. Her i Randers taler vi tit om, at vores folketingsmedlemmer skal have gennemslagskraft. Derfor er det rimeligt at spørge: Ikke hvor mange samråd der bliver kaldt, men om der faktisk kommer noget ud af dem?
