Læserbrev af Lars Rytter Sørensen, bebattør og indehaver af Radio Kristrup, Erik Klippings Vej 1K, 8960 Randers SØ
Borgerinddragelse er blevet et mantra. Alle er for det. Spørgsmålet er bare hvorfor. For hvis det i praksis betyder, at dem der råber højest får reel kontrol, så flytter vi ikke noget. Så lader vi utilfredsheden bestemme retningen.
Politik mister sin tyngde, hvis kursen hele tiden justeres efter stemningen. Det bliver kortsigtet og uden troværdighed. For hvis retningen afhænger af, hvem der fylder mest i øjeblikket, hvad er så værdien af at gå til valg på en klar linje? Når politikere beder om vælgernes tillid, gælder det ikke kun de nemme beslutninger. Det gælder i endnu højere grad de svære. At stå fast, når det blæser, er ikke et problem. Det er selve opgaven.
Problemet opstår, når borgerinddragelse bliver brugt som skjold. Når upopulære beslutninger udskydes eller udvandes, fordi ingen vil tage ansvaret for at stå fast. Så bliver processen vigtigere end resultatet, og dialogen reduceres til en øvelse i at undgå konflikt. For vælgerne har ikke valgt politikere til at følge stemningen. De har valgt dem til at træffe beslutninger også de beslutninger, der ikke giver applaus i øjeblikket, men som er nødvendige på den lange bane.
