Læserbrev af Henning Munkholm Eriksen, byrådskandidat for Liberal Alliance
Byrådet anført af S+V har stemt for et lån på 290 mio. til betaling af regningerne for oprydning af svineriet på Nordic Waste.
De primære argumenter for lånoptagelsen er at ”der var ikke andet at gøre – det var det eneste ansvarlige” – ”vi satser på at få penge fra NW ejerne eller regeringen”.
Var der virkeligt ikke andet at gøre?
- Det er det resultat man får når borgmesteren skubber en embedsmand til ”forhandling” på Christiansborg på hele kommunens og byrådets vegne uden byrådets vidende og opbakning
- Tilbagebetalingen udskydes til næste generation – så slipper nuværende og næste byråd at finde besparelserne, meget belejligt
- Imens tilbagebetalingen udskydes, skal der betales millioner af unødvendige renter – lad os nu komme i gang
- Derudover er det ubegribeligt at statslånet ikke er afdrags- og rentefrit, i det mindste indtil der er en afklaring på om der kan hentes penge hos NW for miljøsvineriet
- Den låneforhandling der er lavet, er under alt kritik.
“Vi satser på at hente penge fra NW ejerne eller regeringen”.
- Med mindre NW ejerne har handlet kriminelt og ansvarspådragende er der nok ikke mange penge at hente i konkursboet eller hos tidligere ejere.
- Det virker naivt at tro på at Randers Kommune kan hente flere penge i statskassen, medmindre der ligger en form for underhåndsaftale. Regeringer og statsministre skifter som bekendt udseende og nye regering og statsministre vil ikke føle ansvar overfor løfterne til Byrådet i Randers Kommune, hvor der allerede sker udskiftninger til november 2025.
- Hensigtserklæringer hvor byrådsflertallet forventer at en regering der skifter udseende holder et løfte givet at en statsminister der er skiftet til nyt job eller er smidt på porten giver absolut ingen mening og virker i bedste fald naivt.
Mette Frederiksen og Torben Hansen løber fra løfterne, og Venstre giver dem lov til det.
Randers Kommune må betale hele regningen selv.
Liberal Alliance Randers er indstillet på at finde de effektiviseringer og besparelser der skal til for at bringe orden i økonomien.
Fokus på kerneydelser og ”skal-opgaver”. Væk med selvvalgt kommunalt bureaukrati. Reducér antallet af politiske udvalg. Invester i Klimabro, Flodby og undersøg Randers Fjordbro. Invester i uddannelse og efteruddannelse. Gør Randers mere attraktiv for ejendomsinvesteringer og -renoveringer. Hurtigere byggesagsbehandling. Osv. osv. osv.