Læserbrev af Erik Bo Andersen, byrådsmedlem for Østbroen
Det er blevet en fasttalt sandhed i debatten om Randers’ fremtidige byplanlægning i den offentlige debat – og senest på temamødet for Byrådet om Flodbyen den 17. marts – at vores kommune har en “overrepræsentation” af parcelhuse.
Det er en påstand uden hold i virkeligheden. Hvis man dykker ned i de faktiske tal fra Danmarks Statistik (2025) og sammenligner os med de østjyske vækstkommuner, vi normalt spejler os i (Horsens, Silkeborg og Vejle), er konklusionen klokkeklar: Randers mangler parcelhuse.
Vi er 2.770 huse bagud og ingen fod på speederen med nye lokalplaner til parcelhusboliger
Hvor vores nabokommuner i gennemsnit har en boligmasse, hvor over 52 % er parcelhuse, ligger Randers markant lavere på kun 46,5 %.
Regnestykket er simpelt, men brutalt: Hvis Randers blot skulle op på det gennemsnitlige niveau hos vores naboer, mangler vi her og nu 2.767 parcelhuse.
Det svarer til, at vi har overset potentialet for en hel ny bydel fyldt med de skatteborgere, alle kommuner kæmper om: Børnefamilierne. Når vi ikke tilbyder de byggegrunde og huse, som familierne efterspørger, så vælger de ikke Randers til – de vælger os fra til fordel for Horsens, Vejle eller Silkeborg.
Det mest stabile marked
Mens debatten ofte handler om store, prestigefyldte lejlighedsprojekter, overser man stabiliteten i parcelhusmarkedet. Tallene taler deres eget sprog:
● Parcelhuse: Her er tomgangen i Randers nede på beskedne 3,8 % og det er ejerboliger.
● Etageboliger: Her står hver 10. lejlighed (over 10 %) tom uden tilmeldte beboere og overvejende lejeboliger.
Fakta viser altså, at efterspørgslen på huse er tårnhøj, mens markedet for lejligheder er mættet. Alligevel fastholder man en fortælling om, at vi har “nok” huse.
Lad os bygge det, der skaber vækst
Vi står med et gigantisk projekt som Flodbyen, der bygger på endnu flere lejligheder, og vi skal træffe beslutninger, der rækker årtier frem. Hvis vi baserer de beslutninger på en myte om overrepræsentation af parcelhuse, begår vi en historisk planlægningsfejl.
De 2.770 “manglende” parcelhuse repræsenterer muligheden for over 9.600 nye borgere og en sundere kommunaløkonomi. Det er på tide, at Byrådet og forvaltningen lægger mavefornemmelserne væk og ser på de hårde tal.
Vil vi være en kommune, der bygger til efterspørgslen, eller vil vi fortsat se børnefamilierne køre udenom Randers, fordi vi nægter at indse, at vi mangler fundamentet for deres hverdag?
