Læserbrev af Diana Opperby, Mispelvej 34, 8920 Randers NV, socialrådgiver og Kandidat til Randers Byråd for Socialdemokratiet
Næsten halvdelen af landets socialrådgivere overvejer at forlade jobbet. Hver fjerde har endda overvejet at forlade faget helt.
Det kan vi simpelthen ikke være bekendt – hverken over for borgerne eller de ansatte.
For det har en pris, når vi presser socialrådgivere til det yderste. Det betyder, at borgerne må vente længere på hjælp. At de ikke får opfølgning, når de burde. At fejl opstår, fordi tiden ikke slår til. At telefonen ikke bliver taget. At mails får lov at hobe sig op uden at blive besvaret og at sagsbehandlingstiderne ikke overholdes.
Derfor er det dybt bekymrende, når flere partier i Randers taler om at “spare på administrationen.”
Det vil jeg som socialdemokrat ikke være med til. Hvis vi skal spare på ansatte, må vi som politikere turde tage ansvar for, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses.
Den diskussion mangler politisk. Vi kan ikke bare fjerne ansatte uden at fjerne opgaver. Det får konsekvenser – både for borgerne og for de socialrådgivere, sagsbehandlere og fagfolk, der hver dag forsøger at skabe tryghed og retssikkerhed for dem, der har allermest brug for det. Vi har brug for at fastholde vores medarbejdere i et sundt arbejdsmiljø.
Jeg tror på løsninger:
● Loft over antallet af sager
● To rådgivere, en primær og en sekundær
● Tid til faglig udvikling og efteruddannelse
● Realistiske sagsbehandlingstider
Vi kan gøre det bedre. Men det kræver, at vi tør tage ansvar. For når nogen vil ”gå en ny retning” og spare på administration, rammer vi i virkeligheden mennesket.
Og det er ikke ansvarligt – det er uforsvarligt.
