Læserindlæg af Henrik Leth, Skytten 130, 8920 Randers
De blå partier taler gerne om lavere skatter og færre afgifter.
Men når det handler om at beskytte vores drikkevand, forsvinder principperne som dug i morgensolen.
I årtier har myndighederne og politikerne vidst, at pesticider og kvælstof fra landbruget siver ned i grundvandet. Alligevel har skiftende regeringer undladt at handle, selv om EU’s nitratdirektiv har været klart siden 1991: Forureningen skal forebygges.
Konsekvensen ser vi nu i Aalborg. Her står forsyningsselskabet over for en regning på mere end 1 milliard kroner for at rense drikkevandet for nitrat. En regning, som Aalborg Forsyning nu mener staten bør betale, fordi den i årtier har forsømt sin pligt til at beskytte vandet.
Hvis staten ikke påtager sig ansvaret, ender regningen et helt andet sted: hos borgerne i Aalborg. På vandregningen.
Det er ellers tankevækkende. De samme partier, der ellers advarer mod enhver ny skat eller afgift, vil ikke være med til det mest oplagte tiltag: et reelt forbud mod sprøjtegifte og overgødskning i de områder, hvor vores drikkevand dannes.
I stedet overlades beskyttelsen til frivillige aftaler, mens forureningen fortsætter, og regningen vokser.
Det er en besynderlig form for økonomisk ansvarlighed: Landbruget får lov til at forurene, mens borgerne betaler for oprydningen.
Hvis vi vil bevare noget så grundlæggende som rent drikkevand, må princippet være enkelt: Forureningen skal stoppes ved kilden – ikke renses væk på borgernes regning.
